23948sdkhjf

9 ud af 10 opfindelser ligger stadig i skuffen

91 % af de danske opfindere siger, at de har ideer til nye produkter eller services, som de ikke arbejder videre med.
Danmark går glip af et innovations– og vækstpotentiale, fordi en stor del af de danske opfindere ikke arbejder videre med deres ideer. Selv om kun en lille del af de mange ideer er kommercielt bæredygtige, så kan de udgøre et stort erhvervsmæssigt potentiale.

- Derfor lancerer Opfinderrådgivningen nu et nyt koncept, vi kalder ”Opfinderens 10 trin”, på www.opfind.nu . Med konceptet er vi med til at sikre, at de bedste ideer dokumenteres og realiseres, samtidig med, at det gør vejen fra ide til marked kortere. På den måde kan opfindere bidrage til mere innovation, udvikling og værdifuld vækst i erhvervslivet, siger centerchef Louise Hvid Jensen.

Det behøver ikke koste så meget
Det nye koncept består blandt andet af et selvhjælpsværktøj, som alle kan bruge til at arbejde videre med at modne og udvikle deres ideer. De bedste ideer kan modtage op til 150 timers gratis rådgivning i processen fra ide til salg af ideen.

60 % af opfinderne angiver, at finansiering forhindrer dem i at realisere deres ideer.

- Det behøver ikke koste særlig meget at modne og sælge en god ide på licens til en eksisterende virksomhed. Men det kræver, at opfinderen vil afsætte tiden til det. Der er nemlig tale om et systematisk stykke udviklings- og dokumentationsarbejde, som vi har mere end 30 års erfaring med. Det er den proces, vi har sat på formel, og som vi forventer vil have markant værdi for opfindere i Danmark, siger Louise Hvid Jensen.

Mere videndeling og netværk
41% af opfinderne siger, at manglen på netværk forhindrer dem i at føre deres ideer ud i verden.

- Vores nye koncept og hjemmeside opfind.nu er bygget op som et begyndende community for opfindere, hvor det er muligt at dele viden og relationer til fælles bedste. Gennem vores brede netværk blandt de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og vores samarbejde med universiteterne vil vi formidle viden, tips og relationer, så alle hele tiden oplever, at de får et skub i den rigtige retning med deres ide, siger Louise Hvid Jensen.

Opfinderrådgivningen har 4.500-6.000 henvendelser pr. år, og ca. 3.000 opfindere abonnerer på Opfinderrådgivningens nyhedsbrev.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063