23948sdkhjf

GN Netcom med i Avaya-netværk

Avaya har sammensat et netværk af virksomheder, som alle har udvikling af applikationer inden for unified communications til fælles. GN Netcom er med på holdet.
GN Netcom kan offentliggøre udnævnelsen som guldpartner hos Avaya. Med udnævnelsen følger en adgangsbillet til netværket Avaya DevConnect program.

- Opgøret med at en telefonsamtale kræver en telefon, eller at et videomøde kun kan finde sted i videokonference-lokalet, er nært forestående, og udviklingen vil speede op i takt med udbredelsen af unified communications i danske virksomheder og organisationer, siger nordisk chef for GN Netcom, Søren Schønnemann, og fortsætter:

Integration og udvikling
- I mine øjne kræver den fortsatte udvikling og udbredelse, at kunderne for alvor får øjnene op for den værdi, der ligger i unified communications. Den opgave kan et professionelt netværk som Avaya DevConnect program være med til at løfte.

- For GN Netcom betyder medlemskabet, at vi nu har en unik mulighed for at udvikle til og integrere endnu dybere med Avayas platform og – i sidste ende – skabe store fordele for slutbrugerens kvalitetsoplevelse, uanset hvor han eller hun arbejder, eller hvordan han eller hun er koblet til netværket.

En undersøgelse foretaget af IDC sidste år for GN Netcom viste, at 72 % af danske kontoransatte endnu ikke anvender headsets. For brugere af softwarebaserede telefoner – herunder også unified communications -telefoner – var tallet 36 %.

Bedre udnyttelse
Medlemmerne af Avaya DevConnect programmet inkluderer blandt andet udviklere af software og hardware, og medlemmerne har lavet en række af løsninger, som er testet til integration med Avaya løsninger.

- Med Avayas ressourcer og GN Netcoms tradition for produktudvikling kan slutbrugere ude i kontormiljøer, call centre eller på farten se frem til en bredere portefølje af løsninger, som imødekommer både personlige behov og forretningens økonomiske krav, siger Ole Mygind, nordisk direktør hos Avaya.

Virksomhederne i DevConnect programmet har ekspertise inden for en bred vifte af teknologier, herunder IP-telefoni, call centre og mobilitetsapplikationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062