23948sdkhjf

WiseCon solgt for trecifret millionbeløb

Svenskere er nu eneejer af producenten af elektroniske rottefælder i Helsinge

Wisecon i Helsinge har fået ny ejer. Svenske Anticimex Group, en af verdens største virksomhed inden for skadedyrsbekæmpelse, har købt de sidste 80 procent af ejerandelen i den danske virksomhed for et trecifret millionbeløb. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse. 

Wisecon beskæftiger 56 medarbejdere og er i dag en af verdens førende producenter af teknologisk rottebekæmpelse. Hovedkontoret i Helsinge omdannes til Anticimex Innovation Center og bliver en selvstændig enhed under Anticimex. Her kommer al produktion, udvikling og uddannelse af skadedyrsbekæmpere til at foregå.

Etableret i 2008 omsatte Wisecon i 2016 for 90 mio. kr.

Flytter rundt på medarbejderne
46 af Wisecons 56 medarbejdere kommer fortsat til at have base i Helsinge, mens 10 medarbejdere inden for salg og service flytter til Roskilde og bliver en del af Anticimex Danmark, der beskæftiger cirka 100 medarbejdere.

- Ved at være fuldt ejet af Anticimex kommer der endnu mere skub i den globale vækst. Samtidig betyder Anticimex Innovation Center, at vi hurtigere og mere effektivt kan udvikle vores digitale produkter og koncepter og indtage nye markeder og segmenter, siger stifter og administrerende direktør hos Wisecon Preben Fritzbøger.

Preben Fritzbøger fortsætter i spidsen for det nye Anticimex Innovation Center i Helsinge.

Succes med den danske teknologi
Det svenske firma købte 20 procent af aktierne WiseCon i starten af 2015. Købet var et led i en strategi om at vokse inden for digital skadedyrsbekæmpelse. Det har vist sig at være en succes med lancering af koncept baseret på Wisecons teknologi med flere end 20.000 enheder installeret verden over.

Ifølge Jarl Dahlfors, CEO og President hos Anticimex Group, så kommer mere end 20 procent af nysalget hos Anticimex fra Smart fælder, som er baseret på den danske teknologi, og konceptet er i øjeblikket ved at blive udviklet.

- Vi vil kombinere Smart kompetencerne hos Anticimex og Wisecon og etablere et innovationscenter i Danmark, der har ansvar for at udvikle digitale løsninger til Anticimex Group. Det gør os i stand til at tilbyde de bedste digitale løsninger, og samtidig udvikle andre unikke digitale produkter for vores globale markeder, siger Jarl Dahlfors.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113