23948sdkhjf

Lauritz Knudsen anker patentsag

Lauritz Knudsens moderselskab, Schneider Electric, ankede torsdag patentsagen mod L-team til Højesteret.
Sø- og Handelsrettens dom den 26. februar 2010 gav L-Team medhold i, at det kan genoptage salg og markedsføring af deres L-Control-serie. Dommen slog dog fast, at Lauritz Knudsens LK FUGA nyder ophavsretlig beskyttelse. Ifølge dommen kommer L-Controls designudtryk altså ikke tæt nok på til at krænke ophavsretten til LK FUGA.

- Vi er helt uforstående overfor dommen. Vi er bekymrede over, at man med et produkt, vi har ophavsret på, kan få lov at gå så tæt på, som det er tilfældet i denne her dom. Det underminerer ophavsrettens værdi, og derfor har vi besluttet at anke dommen, siger Ole Sander, administrerende direktør i Schneider Electric Danmark.

Forundring hos L-team direktør
Hos L-team er direktør Klavs Larsen dog fortrøstningsfuld, efter at dommerne i Sø- og Handelsretten enstemmigt gav den fynske virksomhed medhold.

- Vi er dybt forundrede over at Lauritz Knudsen ikke vil respektere så entydig og klar en dom. På den anden side er de totalt dominerende på markedet og har reelt monopol på at sælge stikkontakter til de danske hjem. Et marked, hvor de sælger for flere hundreder millioner kroner om året og med en skyhøj avance, gør det jo til et betragteligt guld-æg for Lauritz Knudsen. Det er tilsyneladende det de vil beskytte med alle midler, i stedet for at hilse en sund og tiltrængt konkurrence velkommen, siger Klavs Larsen.

Sagen startede i 2005, da Fogedretten i Odense nedlagde fogedforbud mod salg og markedsføring af L-Control-serien. Anken betyder, at fogedforbuddet opretholdes, mens retssagen verserer for Højesteret.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078