23948sdkhjf

Martin øjner overskud forude

For første gang i 22 måneder har Martin haft en måned med overskud. Første halvår gav dog nyt millionunderskud hos lysproducenten.
Martin realiserede i første halvår 2010 en omsætning på 324,0 mio. kr., hvilket er en stigning på godt 10 % i forhold til samme periode sidste år, hvor omsætningen udgjorde 293,8 mio. kr. Efterspørgslen steg endda yderligere i perioden, men komponentmangel har begrænset leveringsevnen.

Resultat før skat blev et underskud på 55,4 mio. kr. sammenlignet med et minus på 96,5 mio. kr. i første halvår 2009. Resultatet er ringere end forventet, primært som følge af leveringssituationen og af negative valutakursreguleringer, men udviklingen i forhold til sidste år anses for at være tilfredsstillende. Samtidig kan Martin i juni måned konstatere, at der for første gang i 22 måneder er sorte tal på bundlinjen.

Komponentmangel giver forsinkelser
- En stigende markedsaktivitet giver anledning til en vis optimisme, men hvor udfordringen i 2009 var et svigtende salg, har udfordringens karakter i 2010 ændret sig til også at omfatte nedsat leveringsevne. Øget global efterspørgsel på elektronikkomponenter har betydet længere leveringstider, men også interne omlægninger i forsyningskæden i forbindelse med outsourcing har skabt midlertidige problemer, skriver Martin i sit regnskab.

Martin forventer dog, at forsyningerne bliver normaliseret fra midten af tredje kvartal. Situationen har medført enkelte ordretab, men generelt er leverancerne blevet udskudt og har resulteret i opbygning af en ordrebeholdning, der ved udgangen af halvåret var 40-45 mio. kr. større end sædvanligt.

Det er fortsat forventningen, at Martin for hele 2010 kan realisere en omsætning i niveauet 675-775 mio. kr. Forventningen til EBIT fastholdes ligeledes i intervallet mellem minus 25 og minus 75 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125