23948sdkhjf

Delta kommer til Århus

Rådgivningsvirksomheden vil udvide sine kompetencer og faciliteter med et jysk kontor.
Baggrunden for det nye kontor i Århus er, at Delta vil servicere kunderne endnu bedre ved at være tæt på dem, udvide kapaciteten, øge medarbejderstaben samt arbejde tæt sammen med universiteterne. Det skriver virksomheden på sin hjemmeside.

- Det er et næsten standard mantra i internettets tidsalder, at geografisk nærhed ikke har betydning. Men i en verden med teknologisk samarbejde, idéudvikling og tekniske justeringer ved vi, at nærhed tæller. Usædvanlige gennembrud og uforudsete løsninger på komplekse teknologiske udfordringer sker ikke ved "business as usual". I vores verden er den væsentlige forskel netop den mentalitet og de intellektuelle ressourcer, vi anvender i mødet med vores kunders behov og ønsker, skriver Delta.

Tæt på lokale højteknologi-virksomheder
Netop derfor har man valgt at åbne kontoret i Århus. Det bliver på 1.500 kvadratmeter i Agro Food Park i Skejby - ved siden af det nye Skejby Sygehus.

Placeringen i Skejby sker for at være tæt på en række af de virksomheder inden for IKT og medie, pharma-medico, sundhedteknologier og life sciences - clean tech, energi, klima og miljø samt agri-food der skyder op i Århus i disse år.

- Delta Århus vil være en ny teknologisk superbase, der går sin egen vej for at opfylde sine kunders og udviklingspartneres behov for udvikling. Forretningsudvikling vil være et afgørende element i aktivitetsprofilen, skriver Delta på hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219