23948sdkhjf

Agilent Technologies satser stort på PXI og AXIe

Elektronik 2010: Nye produkter giver bedre løsninger til applikationer inden for aerospace, forsvar, kommunikations- samt industri- og forbrugerelektronik.
Agilent Technologies har netop udvidet sin portefølje af modulære test- og måleudstyrsprodukter med hele 46 nye PXI- og AXIe-produkter. De nye produkter, som omfatter både avanceret hardware og måle-software, overfører Agilents omfattende ekspertise inden for test- og måleudstyr til den modulære formfaktor, og dermed bliver døren åbnet for funktioner, der ikke tidligere var tilgængelige inden for en række analoge, digitale, RF, mikrobølge og optiske testteknologier.

Udvidelsen af produktudbuddet følger Agilents strategi om at levere testløsninger til præcis den platform, som kunderne har brug for, uanset om det er benchtop-, håndholdte eller modulære instrumentformater. Det er sjældent, at en hardware- eller software-løsning giver eksakt den testløsning, som man har brug for, men med de modulære PXI- og AXIe-produkter kan man komme meget tæt på den optimale model, hvad enten man arbejder med projekter inden for forskning, design eller produktion.

Agilent’s 46 nye PXI- og AXIe-moduler inkluderer digitizere, arbitrære waveform-generatorer, digitale oscilloskoper og multimetre samt en række switche. Modulerne omfatter IVI-C, IVI-COM og Labview(G) software-drivere samt udvidede I/O-biblioteker. Alle drivere er optimerede til testaplikationer, der kræver høj ydelse, høj hastighed og et højt throughput.

Markedets første PXI vektor signalanalysator (VSA) fra én enkelt leverandør, Agilents M9392A, får en forøget funktionalitet gennem Agilents meget udbredte 89600 VSA-software. Det er en kombination, som giver mulighed for en yderst detaljeret analyse af kommunikations-, radar- og aerospace-signaler op til 26,5GHz med en øjeblikkelig båndbredde på 250MHz til brug i næste generation af trådløse systemer og lignende applikationer.

Det nye M9018A PXIe-chassis har industriens højeste ydelse og største fleksibilitet med hele 16 hybrid-slots. M9018A er designet til dataintensive applikationer inden for kommunikation, billedbehandling og radarapplikationer, som kræver en stor båndbredde fra enten modul-til-modul eller mellem modulerne og system-controlleren.

De første to AXIe 1.0-chassiser, der enten er 2-slots (2U) eller 5-slots (4U) har al den ydelse, man forventer fra AXIe som robust effekthåndtering, god køling og præcise timing-systemer i en platform, der er forberedt til systemer fra op til flere leverandører. AXIe’s store board-størrelse er fremragende til højtydende instrumenteringer, men alligevel med meget små pladskrav.

Agilent U4301A PCIe Gen 3-analysatoren, som er det første målemodul, der kan fungere i et AXIe-chassis, er i stand til at opfange signaler og teste protokoller op i multi-gigabit klassen. Modulets åbne systemstruktur gør det muligt for brugerne at analysere brede serielle busser og udføre multidomæne-tests i computere og digitale applikationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109