23948sdkhjf

Elektronik 2010: Dobbelt op hos Ektos

De to søsterselskaber Ektos og Relias står side om side på dette års elektronikmesse, og det er der en god grund til.
For mens Relias sælger testudstyr til blandt andet vibrationstest, så udfører Ektos testene i praksis, for de kunder der ikke selv har mulighed for at teste deres produkter. De to selskaber er dermed tæt forbundne, og det mærker kunderne på messen også.

- Vi har fokus på pålidelighed. Vi vil gerne lære vores kunder, hvordan de tester deres produkter rigtigt. En del store virksomheder har eget testudstyr, men mange mindre og mellemstore har ikke, fordi de mener det er for stor en investering, eller at de sagtens kan teste uden. Vores budskab er, at det er legitimt at finde fejl i produkterne. Det er bedre end at lade kunderne finde dem bagefter, fortæller Niels Martin Jørgensen.

Kina er ikke altid dårligt
Han forklarer, at Ektos mest er med for at vise flaget, og at han dermed ikke har de store ambitioner om at score nye kunder på messen. Med Relias forholder det sig imidlertid lidt anderledes.

- Der har vi to formål med at være på messen med Relias. Dels får vi snakket med de kunder, der har brugt vores produkter, og får på den måde feedback, og dels får vi præsenteret vores produkter, der endnu ikke er så kendte på det danske marked, siger Niels Martin Jørgensen.

- Vi har blandt andet vibrationsudstyr fra en kinesisk producent, Dongling Vibration, som vi har store forventninger til. Folk tænker ofte meget negativt om kinesiske producenter, men her har vi et produkt, som faktisk holder meget høje kvalitetsnormer, men samtidig er meget billigere end fx tyske produkter. Vi har allerede solgt udstyr til kunder i blandt andet Danmark, Tyskland og Holland, og det er vores håb, at vi bliver selskabets hoveddistributør i Norden i løbet af et par år, fortsætter han.

Overskud i 2009
Det kinesiske samarbejde skal blandt andet være med til at skrue op for væksten i de to virksomheder efter et 2009, som også har sat sit præg på både Ektos og Relias.

- Vi kom ud af 2009 med et lille overskud, selv om det var et vanskeligt år. Men det lykkedes os at holde omkostningerne nede, lyder det fra Niels Martin Jørgensen.

De fleste af Ektos’ aktiviteter foregår i Ukraine, hvor man har mere end 30 medarbejdere, der beskæftiger sig med udvikling, software- og hardwaretest samt projektledelse. I Danmark har man fire medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse og salg samt en enkelt, der er fuldt beskæftiget med rådgivning af virksomheder i forhold til fx produktionsstandarder og lovgivning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078