23948sdkhjf

Glæden breder sig på E-10

Udstillerne har kun ros til overs for dette års elektronikmesse. Der bliver ikke længere talt krise, og generelt var stemningen i top på messens andendag.
Ikke alle dele af elektronikbranchen mærker opsvinget lige godt, men de udstillere Electronic Supply talte med tirsdag på Elektronik 2010 meldte både op fremgang i egen virksomhed, men også om langt mere positiv stemning blandt kunderne.

- Kunderne snakker ikke så meget om krisen mere, men mere om hvordan de er kommet ud af krisen – de er ikke negative mere. Vi mærker optimisme, og folk er interesserede i at finde nye produkter, fortalte Ole Ingby fra Dansk Microbølge Teknik.

Læs mere: Offentlige kunder i søgelyset hos DMT

Flotte overskud trods krise
Sæby-virksomheden kom ud af 2009 med flot overskud og høj vækst, der sikrede, at man endnu engang blev udnævnt til gazelle-virksomhed.

Også hos Niels Martin Jørgensen og Ektos kan man mærke opsvinget. Skive-virksomheden har været lidt hårdere ramt af krisen, men alligevel lykkedes det til stor tilfredshed at sikre sorte tal på bundlinjen.

- Vi kom ud af 2009 med et lille overskud, selv om det var et vanskeligt år. Men det lykkedes os at holde omkostningerne nede, forklarer Niels Martin Jørgensen.

Læs mere: Dobbelt op hos Ektos

Velvære hjælper glæden på vej
Også ETK Elektronik er kommet sikkert gennem krisen, og det smittede naturligvis af på humøret på virksomhedens stand.

- Det har været helt kanon. Der er en helt fantastisk stemning blandt de besøgende. Alle er glade, konstaterede den altid glade salgschef Michael Ravn.

Hos ETK blev glæden dog hjulpet lidt på vej, idet EMS-producenten havde entreret med to massører og en frisør for på den måde at tilbyde kunderne lidt ekstra velvære.

Læs mere: Kunderne pelses hos ETK Elektronik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079