23948sdkhjf

Axis Communications kritiseres af Amnesty International

Producenten af overvågningskameraer har solgt udstyr til omfangsrig overvågning af kinesere. Amnesty mener, det elektroniske udstyr er med til at krænke menneskerettigheder.
De kinesiske myndigheder har købt 70 Axis-overvågningskameraer, som bruges til at overvåge Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Kameraerne blev leveret til Folkerepublikkens 60-års fejring i 2009, skriver SVD.

Kameraerne viser HD-kvalitet og kan udstyres med intelligens til at identificere mistænkelige bevægelser, såsom starten på en demonstration.

Vi dømmer ikke
- Vi vil ikke dømme noget land, siger administrerende direktør Ray Mauritsson fra Axis communication under et interview med SVD på Verdensudstillingen i Shanghai.

Ray Mauritsson mener derimod, at det kinesiske marked har det største potentiale i fremtiden, og især netværksbaseret byovervågning er et stort marked.

I øjeblikket er et "Safe City”-system under opbygning, hvilket betyder, at over 660 kinesiske byer vil blive overvåget via netværk. Det betyder, at byens kameraer kan administreres centralt.

Munke kan også bruge kameraer
Axis har allerede leveret overvågning til millionbyen Harbin. Men menneskerettighedsgrupper siger, at kameraerne ikke kun holder øje med uro i gaderne, men også politiske modstanderes hjem og munke i tibetanske klostre.

- Munkene kan jo selv sætte kameraer op, så de kan se, hvornår militæret vil komme, siger Axis’ informationschef, Margareta Lantz.

Det svar køber Svensk Amnesty ikke. De mener, der er en overhængende risiko for, at overvågningssystemet i Kina vil blive brugt til krænkelser af menneskerettighederne.

- Vi mener, at man ikke skal sælge sådanne varer til Kina, siger Lise Bergh, generalsekretær for det svenske Amnesty.

Axis understreger, at de bare er et af mange overvågningsfirmaer, der opererer i Kina.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078