23948sdkhjf

Jans om-byg-selv-robot sikrer præcisionen

To typer lim, et præcist håndelag og et raskt tempo krævede ekspertise fra en robot. Den færdige robotcelle blev valgt fra til fordel for en ombygget version

Med stoisk ro og præcision trykker robotten en stribe hvid lim ud, som den placerer perfekt i en cirkel i bunden af keglen. Dysen løfter sig med en lav, sugende lyd, og en ny dyse slår en cirkel sort lim langs metalkanten af det omkransende metalskelet. Ingen klatter, ingen helligdage. Bare en kontinuerlig linje af kulsort lim i et perfekt doseret slæbespor.

Det er også præcis det, som robotten er hentet ind for at udføre. Præcision og tempo, der er så højt, at limen ikke tørrer ind før tid.

- Vi havde brug for den repetition og stabilitet, som robotten kunne levere. Samtidig havde vi brug for at frigøre medarbejderen til andet arbejde, og så gav det mening at investere i en robot til den opgave, siger Jan Herkert Pedersen, der er ansat i udviklingsafdelingen hos højtalerproducenten DALI med hovedsæde Nørager nord for Hobro.

Brugt model
Men i stedet for at investere stort i en færdigudviklet robotcelle, gik Jan Herkert Pedersen selv i gang med at videreudvikle på en brugt robot der grundlæggende var ment til et andet formål, der kunne løse opgaven efter hans hoved.

- Ja, det ville være nemmere bare at få en installatør ud og sætte det hele op, men omvendt ville produktionen være enormt sårbar ved nedbrud eller justeringer, hvis det gjorde os afhængige af deres operatører. Det ville også være alt for dyrt i forhold til det, jeg ville have ud af det. På den her måde kan jeg selv reparere, programmere og lave nye værktøjer, hvis der er noget skævt med maskinen, og det giver en kæmpe frihed og langt mindre nedetid, siger han.

Robotten har Jan Herkert Pedersen selv udviklet ud fra et brugt model, han købte af Aalborg Universitet for fire-fem år siden. Dyserne er købt på nettet, limen holder de i live med nitrogen og dyserne lukkes med vaseline i pauseperioderne for at undgå stoppede udgange. Ren Georg Gearløs i Nørager.

Krav om ensartethed
Højtalerne kommer i alle prisklasser fra et par tusind kroner til det helt store flagskib i højglans, en højtaler til omkring 50.000 kroner. På den model bliver alle elementer vendt, drejet og poleret i håndkraft, på nær hjertet af lydkilden, driveren med den vibrerende membran monteret på et metalskelet, er limet med Jan Herkert Pedersens modificerede robot.

- En god lyd kræver, at membranen sidder limet ordentligt fast. For lidt lim i kanten ville lave utætheder og dermed suselyde og for meget lim ville tynge membranen og hæmme vibrationerne. Samtidig skal alle højtalere lyde ens, og derfor er det vigtigt, at arbejdet er ensartet, og det kan robotten bedre og hurtigere end menneskehænder, siger Jan Herkert Pedersen.

Han understreger, at robotten aldrig blev sat ind for at spare på medarbejderne, men mere for at optimere og stabilisere processen og selvfølgelig for at omkonstningsreducere . Selvom robotten bruger et minut på en limning, der før tog syv minutter, så er det ikke meningen, at produktionen skal øges tilsvarende.

- Vi har den produktion, vi har. Robotten er der kun, fordi den løser opgaven bedre og mere præcist og frigør rescourcer til andre opgaver. Det skal altid give mening at have en robot, slutter Jan Herkert Pedersen.

Om DALI

  • Grundlagt i 1983.
  • Hovedsæde med salg, udvikling og produktion i Nørager i Nordjylland, egen fabrik med produktion og salgskontor  i Kina, herudover salgskontorer i Tyskland, England, Malaysia og Benelux-landene.
  • Sælger primært til Skandinavien og det øvrigt europæiske marked, men slår sig så mere og mere fast både i Rusland, Asien og i USA.
  • Ca 100 medarbejdere i Nørager og cirka 150 i Ningbo Kina.

Læs mere om: Dali
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109