23948sdkhjf

Nyansættelser i elektronikbranchen

Electronic Supply kan i dag berette om nye folk hos Blue Ocean Robotics, Gomeasure og Weibel Scientific

Blue Ocean Robotics
Lone Juul Bilde er ansat som project manager hos robotudvikleren Blue Ocean Robotics. Hun bliver en del af firmaets business development team, hvor hendes fokus vil være rettet mod styring af udviklingsprojekter i RoBi-X partnerskaber. 

Lone Juul Bilde startede sin karriere hos Bang & Olufsen, først som projektleder og senere leder for kvalitetsafdelingen. Derfra har kvalitet- og udviklingsarbejde været omdrejningspunktet i hendes karriere hos APW Power Supplies, Kompan og Kold College. Derudover har hun erfaring med opstart af kvalitetssystemer både nationalt og internationalt, blandt andet i etableringen af nye fabrikker i Kina og Tjekkiet. 

Blue Ocean Robotics har også ansat Troels Madsen som senior business developer. Han bliver også del af firmaets business development team med focus på at identificere og analysere udviklingsmuligheder, et af de første skridt i RoBi-X partnerskaber. 

Gomeasure
Gitte Praastrup er pr. 21. november 2017 ansat som marketing og eventkoordinator hos Gomeasure i Albertslund.

Gitte Praastrup har flere års erfaring indenfor administration, planlægning og markedsføring. En af hendes første opgaver bliver at synliggøre Gomeasure endnu mere, samt udsende nyhedsbreve om firmaets produkter og tiltag.

Gomeasure er totalleverandør af test- og måleudstyr til elektronikbranchen.

Weibel Scientific
Torben Dyhr er udnævnt som ny vice president for salg og marketing ved Weibel Scientific. Det oplyser radarproducenten på LinkedIn. 

Torben skal stå i spidsen for Weibels salg, marketing og serviceorganisation med det mål at sikre kunderne et højt niveau af tilgængelighed og service. 

Tidligere har han været hos Teledyne RESON og Matchwork World Wide.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14