23948sdkhjf

Danfoss vil digitalisere fjernvarmen

Målergiganten bringer sin viden om komponenter og fjernvarmestationer i spil med løsninger fra softwarefirmaet OE3i

Danfoss og softwarefirmaet OE3i indgår et strategisk samarbejde for at fremme digitaliseringen indenfor fjernvarmeområdet. 

De to selskabet anser digitalisering og Internet of Things krav som drivkræfter og katalysatorer for integrationen mellem avancerede komponenter og fjernvarmestationer fremstillet af Danfoss samt softwareoptimeringsløsninger fra OE3i, lyder det i en pressemeddelelse om det nye samarbejde. 

Ved at kombinere Danfoss’ omfattende applikations- og produkt know-how inden for fjernvarme med softwareløsninger fra OE3i, herunder prognoser for varme- og køleforbrug, optimering af el- og varmeproduktion og optimering af flowtemperaturen, der gør det muligt for kunderne at optimere fjernvarmenetværker – vil de to selskaber være partner for kunder, der ønsker at digitalisere driften. 

- Det er ikke tit, vi ser noget så markant nyskabende på et område, hvor der er behov for at tænke i nye baner, og vi ser frem til at samarbejde med OE3i. Ved at udnytte vores fælles styrke og synergier vil vi tilbyde fjernevarmekunder innovative løsninger, der gør det muligt for dem hurtigt at tage hånd om kendte  problemstillinger samt sætte turbo på integrationen af IoT og data, så netværk og energiproduktion kan optimeres yderligere, siger Anton Koller, der har titel af president i Danfoss District Energy Division. 

Begge virksomheder forbliver separate enheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078