23948sdkhjf

Elektronikuddannelse har fundet leder

Tidligere Siemens-mand skal stå i spidsen for Center for Industriel Elektronik og SDU Electrical Engineering

Syddansk Universitet har fundet en leder til deres nyetablerede Center for Industriel Elektronik i Hedensted. Valget er faldet på tyske Thomas Ebel, der har været ved Siemens i Tyskland og Italien. Senest var han administrerende direktør i tyske FTCAP GmbH.

Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

Thomas Ebel skal også stå i spidsen for SDU Electrical Engineering.

- Jeg er overbevist om, at vi har fundet den rette person, som er i stand at balancere mellem den industrielle og den akademiske verden, siger Horst-Günter Rubahn, direktør for Mads Clausen Instituttet.

Mads Clausen Instituttet er sammen med Linak, Danfoss og Region Syddanmark markante aktører i Center for Industriel Elektronik. 

- Jeg er sikker på, at jeg kan bidrage med meget, når det kommer til at initiere nye projekter inden for industriel elektronik som baserer sig på et fremragende samspil mellem eksperter fra industrien, forskere og unge talentfulde studerende. Jeg har en stor passion for elektroteknik og elektronik og omfavner med entusiasme visionerne i SDU Electrical Engineering og dets nye Center for Industriel Elektronik, siger Thomas Ebel.

Han tiltræder den 15. august.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125