23948sdkhjf

Millionbevilling øger organiske solcellers levetid

SDU Sønderborg og Nanosyd har modtaget en bevilling på 5.566.800 kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond inden for Teknologi og Produktion.

Bevillingen skal sætte yderligere skub i forskningen i organiske solceller, så de for alvor kan blive en spiller på det kommercielle marked. Den store pose penge forstærker et samarbejde mellem SDU og en lang række anerkendte, internationale universiteter.

- Jeg er stolt og glad over, at Danmarks Frie Forskningsfond har doneret et så stort beløb til dette forskningsprojekt. Med denne bevilling vil vi blive i stand til at forbedre den nuværende state-of-the-art inden for kontaktlag til en række forskellige solcelle-teknologier, hvilket forhåbentligt vil gavne den fremtidige udvikling af kommercielle solceller, lyder det fra Morten Madsen, som er leder af den organiske solcellegruppe på SDU NanoSyd.

Organiske og hybride solceller adskiller sig fra traditionelle solceller, som er opbygget af silicium, på flere punkter. De er billigere at producere. De er supertynde og bøjelige og åbner derfor op for helt nye anvendelsesmuligheder. Solcellerne kan integreres i vinduer og man kan endda forestille sig, at solcellerne med sin fleksibilitet kan blive en del af det tøj vi har på.

Skal forlænge holdbarheden
En af de udfordringer organiske solceller står over for, er en kortere holdbarhed end traditionelle solceller, som er opbygget af silicium.

Det er derfor målet at udvikle stabile, tynde metaloxid kontaktlag som integreres i organiske og hybride solceller, og med dette øge deres levetid. Et yderligere mål er at anvende kontaktlagene til at forbedre de i dag langt mere anvendte silicium solceller.

Og det er her pengene fra forskningsfonden kommer ind i billedet.

- Med dette projekt udvikles en ny teknologi, som kan være afgørende for at få løftet den næste generations solcelleteknologi op på et kommercielt niveau, og samtidig forbedre eksisterende kommercielle solceller til at vinde større indpas på det fremtidige energimarked, siger Morten Madsen.

Helt konkret skal pengene gå til at udvide staben af forskere og indkøbe nyt udstyr, som skal bruges til at udvikle de nye lag til solcellerne

Internationalt samarbejde
Projektet ledes af solcellegruppen hos SDU NanoSYD og har flere vigtige samarbejdspartnere, såsom Aarhus Universitet, LBL Berkeley, IMEC, UC Berkeley, samt UPMC Paris.

- Sammensætningen af dette team til udvikling og integration af kontaktlagene kunne ikke etableres uden denne bevilling, siger Morten Madsen.

Projektet løber fra 1. oktober 2018 frem til 31. marts 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095