23948sdkhjf

Udviklingshus vokser efter opkøb

Rekordregnskab og opjustering fra nordjyske Wirtek

2018 er indtil nu gået over al forventning for udviklings- og konsulenthuset Wirtek, så nu opjusterer selskabet i Aalborg forventningerne til hele året.

Omsætningen nåede i første halvår 2018 op på 9,6 millioner kroner, hvilket er 40 procent bedre end samme periode 2017. Halvårets resultat før skat var et overskud på 1 million kroner, hvor det sidste år i samme periode var tæt på et nul.

- Wirtek er i første halvår vokset kraftigt gennem tilgang af nye kunder samt udvidet samarbejde hos en række eksisterende kunder, lyder det fra Wirteks ledelse i en selskabsmeddelelse om halvårsresultatet.

Tilbage i april måned opkøbt selskabet desuden Software-Pro i Gistrup ved Aalborg, der arbejder med kvalitetssikring og test af produkter.

Anden opjustering på fire måneder
Udviklinge får nu Wirtek til at opjustere de økonomiske forventninger til hele 2018. Det er anden gang på få måneder. I forbindelse med opkøbet af Software-Pro opjusterede selskabet også. 

Med opjusteringen tror Wirteks ledelse nu på en samlet omsætning i 2018 på mellem 19 og 20 millioner kroner og et resultat før skat i intervallet 1,2 - 1,4 millioner.

- Wirtek-koncernen har i alt cirka 70 ansatte i øjeblikket men vi vokser fortsat, oplyser administrerende direktør Michael Aaen desuden til Electronic Supply.

Ud over hovedkontoret i Aalborg og Software-Pro grenen i Gistrup har Wirtek også et udviklings- og testcentre i Rumænien. Netop den rumænske forretning giver anledning til ekstraomkostning, fremgår det af halvårsrapporten.

Skattesag i Rumænien
De rumænske skattemyndigheder er i gang med en auditering af transfer pricing mellem Wirteks datterselskab i Rumænien og det danske moderselskab for perioden 2012–2016, fremgår det halvårsmeddelelsen.

De rumænske skattemyndigheder er af den opfattelse at en større del af koncernens overskud skal placeres i Rumænien. Wirteks bestyrelse er ikke enige , men har valgt at afsætte 370.000 kroner i halvårsregnskabet til dækning af en skattemæssige engangsomkostning. 

Der foreligger endnu ikke en endelig afgørelse.

WirTek A/S
mio. kr. 1. halvår 2018 1. halvår 2017
Nettoomsætning 9,583 6,830
Resultat af primær drift 1,033 0,094
Resultat før skat 1,019 0,070
Periodens resultat 0,621 0,052
Aktiver i alt 7,095 4,870
Egenkapital 2,651 2,421
Regnskabsperioden blev afsluttet 30.06.2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096