23948sdkhjf

Ambassadører skal hjælpe det danske droneeventyr ud i verden

Mere end 60 af Danmarks ambassadører så på danske drone- og robotteknologi i Odense

Under overskriften ”Made in Denmark” var samtlige danske ambassadører i verden i uge 34 inviteret til Fyn for at få et indblik i den rivende udvikling indenfor dansk robot- og droneteknologi.

Efter en række virksomhedsbesøg hos fynske højteknologiske produktionsvirksomheder besøgte størstedelen af de danske ambassadører UAS Denmarks dronetestcenter i HCA Airport ved Odense, hvor de fik en introduktion til UAS Denmarks arbejde og overværede en dronetestflyvning med en danskproduceret drone fra Sky-Watch, og hørte om SDU’s droneforskningsaktiviteter.

Ambassadører på virksomhedsbesøg

Under besøget på Fyn den 21. august var Danmarks ambassadører ifølge dr.dk på syv parallelle virksomhedsbesøg hos:

- Frese
- Mobile Industrial Robots
- Sanovo Technology
- Kverneland
- Universal Robots
- MHI Vestas
- ITW GSE

Herefter var de samlet de forbi på Lindø Indistripark. 

Afslutningsvis fordelte de sig på besøg hos UAS Denmark og debatarrangementer rundt om i Odense.

Kilde: Dr.dk

- De danske dronevirksomheder er født globale, så samarbejdet med vores danske repræsentanter i udlandet er et stærkt aktiv, som vi allerede har fået stor gavn af blandt andet i forbindelse med flere eksportfremstød i USA med støtte fra Eksportrådet, sagde Michael Larsen, kommerciel chef i UAS Denmark, som er en del af Udvikling Fyn.

- Dagen i dag skal sikre, at vores ambassadører i udlandet kender til potentialet i vores forholdsvis nye branche, så vi kan få endnu mere udbytte af samarbejdet i fremtiden – fx ved at åbne døre for, at Danmark bliver internationalt dronetestmarked. 

Budskaberne fra UAS Denmark til ambassadørerne var, at de meget gerne må have ører og øjne åbne for nye markedsmuligheder for dansk droneteknologi, samt tiltrækning af udenlandske forskere til danske universiteter og muligheden for at hente produktion tilbage til Danmark. Og de danske ambassadører var særdeles positive. 

- Letland har også en entreprenant tilgang i kraft af en stærk ingeniørtradition, og jeg vurderer, at der er særdeles gode samarbejdsmuligheder mellem Letland og UAS Denmark, blandt andet på universitetsniveau og i forhold til fælles projekter, sagde Danmarks ambassadør i Riga, Letland, Hans Brask.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094