23948sdkhjf

Succesfuld elektronikkoncern overvejer ekspansion

Deif A/S overvejer at etablere montageafdelinger tættere på kunderne uden for Danmark oven på et glimrende 2010-regnskab.
Med en omsætning på 387 mio. kr. i 2010 oplevede elektronikkoncernen Deif ikke bare en vækst på 16 procent, men toppede også niveauet fra 2008 – før krisen satte ind.

- Det er selvfølgelig stadig lidt tidligt at sige noget præcist om udviklingen i år – meget kan jo gå galt. Men det ser, sagt på jysk, fornuftigt ud i år. Vi mærkede først krisen i 2009, og i løbet af 2010 blev situationen bedre og bedre, og det fortsætter i år, konstaterer ejer og adm. direktør Toke Foss over for Børsen.

Overvejer udenlandsk ekspansion
Deif koncentrerer sig om at udvikle, producere og sælge elektronik til energi- og marinesektoren, og direktør Toke Foss tror, at faktorer som voksende globalt elforbrug, stigende energipriser og ønsker om grøn vækst kommer til at medføre en fortsat vækst i de kommende år.

En eventuel åbning af arbejdspladser i udlandet vil derfor ikke være medførende med nedlæggelser i Danmark. Tværtimod vil det være ren ekspansion.

- I dag foregår alt vores udviklingsarbejde, test og montage her i Skive. Det er ikke voldsomt arbejdsintensivt, så det er faktisk ret beskedent, hvad vi kan få af økonomisk gevinst ved at lægge det ud. Men derfor kan det godt tænkes, at vi kunne finde på at etablere montageafdelinger på visse markeder for at komme tættere på kunderne der. Der bliver ikke tale om at fjerne noget fra Danmark, men som led i internationaliseringen af virksomheden kan det i forhold til nogle kunder eller markeder være fornuftigt at supplere eksempelvis de danske montageaktiviteter med nye udenlandske, siger Toke Foss.

Deifs salg, rådgivning og service af en række kunder foregår allerede nu gennem otte udenlandske datterselskaber i Europa, USA, Brasilien, Indien og Kina.

Stærke familierelationer
Deif, der står for Dansk Elektro Instrument Fabrik, blev grundlagt i 1933 af Erling Foss, som også er manden bag Foss Electric i Hillerød.

For 30 år siden overtog Toke Foss så firmaet fra sin far, hvis egen far – altså Toke Foss’ bedstefar – Alexander Foss i øvrigt var med til at grundlægge FLSmidth-koncernen.
Læs mere om: Deif
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375