23948sdkhjf

Kunstig intelligens i ørerne

Kloge høreapparater præsenteres på Consumers Electronics Show

Allerede søndag præsenterede GN Audio sit nye Jabra-headset, der med SmartSound-teknologi gør brug af kunstig intelligens, og tirsdag kunne også selskabets høreapparatsdivison, GN Hearing, præsentere en løsning, der bygger på kunstig intelligens. Det skriver finans.dk

Der er tale om en stor softwareopdatering, der er kompatibel med samtlige af de nyeste topprodukter, oplyser selskabet til Ritzau Finans, og opdateringen vil gøre det muligt at styre en række features med GN Hearings kontrolapp.

 Smarte høreapparater vinder frem

GN er imidlertid ikke de eneste, der arbejder på at putte kunstig intelligens i ørerne på deres kunder. Også William Demant Holding er til stede på CES-messen i Las Vegas, hvor de præsenterer et nyt tilføjelsesprodukt baseret på kunstig intelligens. Systemet kaldes Kaizn og er bygget ind i Oticons kontrolapp til høreapparater, hvorfra det kan komme med forslag til optimale indstillinger af apparatet – baseret på brugerens præferencer, vaner og mest besøgte miljøer.

Endelig er også danske Widex repræsenteret på messen, og sidste år benyttede de netop CES-messen til at lancere Widex Evoke – et system der er baseret på machine learning.  Widex Evoke er også en app-baseret løsning, og her præsenteres brugeren løbende for to valgmuligheder og bliver bedt om at vælge den, der passer bedst i den givne situation. Gennem gentagende forespørgsler indsamler apparatet data og bliver således ”klogere” på sin bruger, der til gengæld præsenteres for individuelt tilpassede indstillinger.  

Kilde: https://finans.dk/erhverv/ECE11110556/gn...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094