23948sdkhjf

Erfarne ingeniører bag startup: - Salget er klart det sværeste

For de to erfarne ingeniører i opstartsvirksomheden RFenable har salgsarbejdet vist sig at være den sværeste opgave. Det skriver Børsen tirsdag.

Bag Birkerød-virksomheden, der udvikler testudstyr til typegodkendelse af elektroniske produkter, står Hans Erik Gram, 52, og Andreas Sand, 43, der begge har mange års erfaring fra elektronikindustrien. Her oplevede de, at markedet for testudstyr til blandt andet EMC-laboratorier var præget af høje priser og behov for opgradering af den tekniske side, og det blev åbningen for RFenable, der blev etableret i 2017.

Andreas Sand og Hans Erik Gram udvikler og designer selv print og komponenter, som de får produceret hos JJ Megatronics, og den altoverskyggende udfordring for de to har vist sig at ligge i salget.

- Vi skal bruge op imod 50 procent af vores tid på salg. Det er kommet bag på os, fortæller administrerende direktør Andreas Sand til Børsen, og han bakkes op af teknisk direktør Hans Erik Gram, der dog også peger på det positive afkast af salgsarbejdet.

- Man skal have fokus på salg hele tiden. Etablering af en ny virksomhed kræver tid og et stort netværk, og det belønner sig i dag med de mange henvendelser og den store interesse, vi er begyndt at se, siger Hans Erik Gram.

Nu er de to i gang med at opbygge et internationalt netværk af salgsdistributører. Virksomheden har indtil videre etablerede distributører i Sverige, Holland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Polen og Taiwan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095