23948sdkhjf

Eiva på britiske hænder

Det midtjyske hard- og softwareingeniørselskab Eiva er blevet købt af britiske Sonardyne International Ltd.

I en pressemeddelelse oplyser Sonardyne, at Eiva bliver en del af Sonardyne-gruppen, men fortsætter som selvstændig virksomhed og brand under direktør Jeppe Nielsen, der har siddet på posten siden 2011.

- Eiva har oplevet en markant vækst de seneste år. Med en stærk markedsposition og uudforsket potentiale, følte vi, at tiden var inde til at sikre en ejerskabsstruktur for Eiva, som gør det muligt for den blivende ledelse af tage virksomheden til det næste niveau. Sonardyne er et ideelt match hvad angår kultur, tekniske kompetencer og market-wise, udtaler Jeppe Nielsen om salget til det britiske selskab.

Sonardynes investeringsdirektør, Stephen Fasham, sætter sig på posten som bestyrelsesformand i Eiva, der igennem mere end 40 år leveret hard- og softwareløsninger til særligt offshoreindustrien.

- Eivas dag-til-dag aktiviteter er meget på linje med vores, inklusiv deres drive mod fjernoperationer og deres brug af kunstig intelligens, fortæller den nye bestyrelsesformand.

Købsprisen på det midtjyske selskab er ikke oplyst.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093