23948sdkhjf

Direktør vil rulle flere sensorer ud i Produktionsdanmark

Smart dataopsamling ved hjælp af sensorer direkte på industriens maskiner. Det er så småt begyndt at vinde frem som den såkaldte fjerde industrielle bølge, der står i dataens og den smarte produktions navn.

Men der skal skubbes endnu mere til udvikling, mener Martin Jørgensen, der er innovation director i nordjyske Xtel Wireless.

- Man ved ikke så meget om, hvad der foregår i produktionen. Virksomhedernes udstyr er lavet til automation, det vil sige fokus på, at der går råvarer ind og kommer et produkt ud. Men udstyret er ikke skabt til at få viden om, hvad der sker undervejs, siger Martin Jørgensen.

Det vil virksomheden lave om på. Xtel Wireless udvikler sensorer til smart produktion og er sammen med Aalborg Universitet og en håndfuld virksomheder ved at udvikle en serie sensorer, der via dataopsamling kan gøre fremstillingen mere optimal.

- Data, der genereres fra maskinerne, kan bruges på operatørniveau og helt op på ledelsesniveau. De kan eksempelvis få viden om, hvor meget deres maskiner kører i døgnet og optimere produktionen på den baggrund, siger Martin Jørgensen.

Plug&Play sensor
Virksomheden har udviklet en slags basissensor, der kan modelleres med færdigheder, der ’bygges ovenpå’. På den måde skal man ikke starte fra bunden, hver gang en ny sensor skal udvikles og installeres.

I samarbejde med Aalborg Universitet og en virksomhederne er Xtel Wireless nu ved at videreudvikle sensorerne, så de kan blive en del af Xtels Wireless’ sortiment.

- Vi kører nogle forløb der henholdsvis handler om awareness og demonstrationer. Det første forløb handler om, at vi sammen med virksomhederne skal blive gode til at spotte, hvor deres udfordringer ligger i produktionen. I det andet forløbet tester vi nogle sensorer i konkret arbejde, siger Martin Jørgensen.

Han tilføjer, at virksomhederne spænder bredt både geografisk og inden for det felt, de arbejder.

- Vi har fundet ud af, at problemerne er de samme, hvad enten det er en metalvirksomhed, en trævirksomhed, forsyning eller noget helt fjerde. De slås alle med det samme i produktionen, siger han.

Martin Jørgensen tilføjer, at virksomhedens sensorer i projektet er målrettet SMV’ere og midsize virksomheder, men at sensorerne kan også bruge i større virksomheders produktioner.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095