23948sdkhjf

Aalborg-virksomhed vinder pris for opkøb og omstilling

Aalborg-virksomheden Nordcad, der er underleverandør af software til elektronikvirksomheder, har netop modtaget en pris fra  amerikanske Cadence.

Nordcad har blandt andet modtaget prisen for i året, der er gået, at have overtaget den svenske virksomhed Gateline AB og få den integreret i Nordcads forretninger i Danmark og Norge.

- Relativt til os er Gateline AB en virksomhed af en vis størrelse, som vi nu har overtaget, og det er blevet bemærket. Arbejdet pågår stadig med at forene virksomhederne og med at fortsætte Gatelines aktiviteter i Estland, Sverige og Finland. Det er ikke et arbejde, der bare sker over natten, siger Ole Ejlersen til Electronic Supply.

Amerikanske Cadence udvikler og leverer løsninger til intelligent system design.

Opkøbet af Gateline AB skete i september som led i et generationsskifte i det svenske foretagende. Gateline leverer softwareløsninger og elektronik design til blandt andet militær-, telekom- og medicosegmentet.

Flere ansatte
Han fortæller, at der er blevet ansat personale i den svenske afdeling for at få virksomheden på linje og integreret i den danske virksomheds forretning samt at få produkterne endnu mere ud i Norden.

Og det er også ekspansionen i medarbejdere, der har gjort, at Nordcad kan tage prisen med hjem til Aalborg, fortæller Ole Ejlersen.

Hjem på præmievæggen
Nordcad samarbejder med Cadence, der leverer de løsninger, som Nordcad udbygger til at passe til kunderne i det skandinaviske marked. Med prisen er Nordcad blevet fremhævet foran 28 andre af Cadences distributører.

Og det tager man som en stor ære i Aalborg, hvor Nordcad har adresse.

- Vi er utroligt stolte at prisen, som blev uddelt som den eneste af sin slags blandt 28 Cadence distributører, udtaler direktør Arvid Thorndahl om anerkendelsen.

Prisen er hentet hjem fra Miami, hvor overrækkelsen foregik. Nu hænger den fint på virksomhedens præmievæg på kontoret i Aalborg.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111