23948sdkhjf

Huawei lægger 35 millioner kroner i Aalborg

Kinesiske Huawei, angiveligt verdens førende indenfor trådløs kommunikation, investerer over de næste fem år mere end syv millioner kr. årligt i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet.

Det skriver oplyser Huawei i en pressemeddelelse.

I forvejen har den verdensomspændende koncern og Aalborg Universitet samarbejdet siden 2008, og i perioden er det blevet til mere end 20 forskningsprojekter indenfor informations- og kommunikations-teknologi.

Samarbejdet betyder blandt andet, et en delegation af studerende fra Aalborg Universitet hvert år tager på ophold i Huaweis hovedkvarter i Kina.

Antenner, lagring og 6G
I den nye aftale indgår der en række konkrete forskningsforløb, der bl.a. drejer sig om design af antenner, lagring af data og 6G, hvilket vil sige mobiltelefoni, der først engang i fremtiden er tilgængelig.

- Umiddelbart vil vi samarbejde om projekter, der handler om trådløs kommunikation, antennedesign, akustik, nye materialer og energi. Men vi er ikke begrænset til netop disse områder. Vi er åbne for at samarbejde om alt, som giver mening for begge parter, forklarer Du Zhibin, der er præsident for Huawei Sweden R&D.

Samarbejdet mellem Huaweis egne forskningscentre og førende universiteter verden over er afgørende for virksomhedens udvikling af telekommunikation. Huawei samarbejder i øjeblikket med flere end 300 universiteter verden over.

Den aktuelle teknologi betegnes som 4G, mens 5G så småt begyndt at byde sig til som afløser af den nuværende.

Læs hele historien på Nordjyske (kræver login).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094