23948sdkhjf

Ambus endoskop-fabrik på kanten af corona-lukning

Den danske producent af teknisk medico-udstyr kan blive ramt af en fabrikslukning på grund af coronavirus.

Der er tale om Ambus fabrik i Malaysia, der producerer engangs-endoskoper, fordi de malaysiske myndigheder har indført såkaldt ”movemet control” gældende fra 18. marts.

Myndighedernes ”movement control” indeholder blandt andet et krav om, at alle virksomheder skal lukke, med mindre de producerer ”essentiel services”, som det er formuleret.

Det oplyser Ambu tirsdag formiddag.

Ambu afventer nu meldinger om, hvorvidt de er indbefattet af ”essential services”.

Ledelsen bag Ambu nærer dog et håb for, at fabrikken kan blive undtaget for reglerne om lukning.

- Det er pt usikkert om de nye regler også vil gælde for fabrikken eller, om den kan blive fritaget, fordi vores aScope er en af de få garanterede sterile bronkoskoper (udstyr til undersøgelse af luftveje, red) til rådighed, står i meddelelsen fra Ambu.

Selv hvis fabrikken skulle blive ramt af myndighederne regler, så regner ledelsen med, at der er nok aScopes og andre af fabrikkens produkter på lager til, at det ikke går ud over supply chain.

Der er ikke sat en slutdato på ”movement control”, men Ambu regner med, at den bliver ophævet 31. marts.

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125