23948sdkhjf

14 dage fra ide til produkt: Genbrug af komponenter har speedet udvikling af iltmåler op

Alexandra Instituttet og Region Midtjylland har på rekordtid udviklet en måler, der kan hjælpe sundhedspersonalet med konstant distance-overvågning af patienternes iltmætning i blodet, og dermed at nedsætte brugen af værnemidler i samvær med patienten.

14 dage tog det fra ideen var klækket, til den nye måler var i brug på et af regionens sygehuse.

Det oplyser Alexandra Instituttet i en pressemeddelelse.

Løsningen hedder Enlito og fungerer ved, at en måler, der sidder på patientens finger, konstant sender data til en tablet, som ligger ved patientens seng.

Tabletten sender data videre til en server og vises på en skærm uden for isolationsstuen. Her kan personalet se alle patienter, der er koblet på systemet, og via op- og nedadgående pile kan de udover den aktuelle værdi også følge udviklingen over tid i forhold til patienternes iltmætning.

Genbrug af komponenter
Der gik ifølge Claus Wegener Kofoed præcis en uge fra, at de fik en forespørgsel fra klinikerne på Aarhus Universitetshospital på håndtering af patienter i isolation, og til at de havde den første demo af prototype med dataoverførsel.

To dage efter blev løsningen testet på den første patient og taget i brug. Sidenhen er løsningen også kommet i drift på hospitalerne i Randers og testes i øjeblikket i Herning.

Løsningen bliver et tilbud til alle hospitaler i regionen og er tænkt som en mulighed for at tilbyde kontinuerlig overvågning til patienter, der ikke har behov for overvågning på intensive sengepladser.

Den store fordel med microservice-platformen er ifølge Claus Wegener Kofoed, at man kan genbruge komponenterne.

Du skal ikke kode dem mere, når de først er lavet. Du kan bare koble dem på. Og jo flere komponenter, du har på platformen, des hurtigere er det at udvikle nye løsninger. Platformen gør det også nemmere at opdatere og dermed forbedre løsningerne efter feedback fra de sundhedsfaglige.

- Inden for 14 dage har vi sat fem løsninger i drift. Det er en bedrift i sig selv og et mønstereksempel på, hvordan vi gerne vil arbejde fremadrettet med de sundhedsfaglige, som har et behov. Samarbejdet er en af grundene til, at vi lykkedes med det her. Det er jo det, vi gerne vil, og nu har vi bevist, at det også kan lade sig gøre, siger Claus Wegener Kofoed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125