Stort dansk bidrag til NASAs vilde Mars-mission
Har der nogensinde været liv på Mars? Hvad karakteriserer klimaet og geologien på planeten? Og kan mennesker blive Mars-beboere?
Det er nogle af de vigtigste spørgsmål, som Mars 2020-missionen skal jagte svar på.
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA står bag den nye mission til den røde planet, men med ombord er flere stykker isenkram med danske hjerner bag sig, skriver Videnskab.dk.
- Missionen er NASA’s næste store flagskib og stolthed. Det er ret usædvanligt, at der er så stort et dansk aftryk på den slags missioner. I det hele taget er det sjældent, at så lille et land som Danmark har så meget med ombord på en stor NASA-mission, siger John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder ved DTU Space, der er blandt de danske bidragydere til Mars 2020.
Udskudt tre gange
Rejsen ud til Mars varer omkring et halvt år, og Mars 2020-missionen ventes at lande på den røde planet i februar 2021.
I denne uge blev opsendelsen udskudt til »tidligst 30. juli« på grund af tekniske problemer med opsendelses-raketten, en Atlas V-raket.
- Det er tredje gang, NASA udskyder på grund af ballade med raketten. Men hellere udskyde end at risikere ægte problemer ved opsendelsen. Ellers er alting klar. Vores udstyr er pakket ned og ligger parat i raketten,« siger John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Videnskab.dk.
Mars 2020-missionens store attraktion er en Mars-bil, kaldet Perseverance Rover.
Den er en forbedret udgave af sin forgænger, Mars-roveren Curiosity.
Perseverance skal køre rundt på den røde planet og indsamle og analysere de mest spændende prøver af materiale fra Mars.
DTUs kamera
Planetary Instrument for X-ray Lithochemistry (PIXL) er et af de i alt otte hovedinstrumenter ombord på Perseverance-roveren - og det skal gøre os klogere på, om der engang har været liv på Mars.
PIXL består af et såkaldt røntgenflourescens-mikroskop: Et instrument, som kan beskyde et materiale med røntgenstråler og derved finde ud af, hvilken slags grundstoffer materialets overflade består af.
- PIXL skal lede efter tegn på, at der engang har været liv på Mars ved at kigge på klippestykker. Det er ligesom, når du går tur ved Møn og finder forstenede søpindsvin og lignende. Her skal vi i stedet finde tegn på bakterier eller andet liv, siger John Leif Jørgensen, som understreger, at opgaven er meget mere vanskelig end at finde forstenede søpindsvin på Jorden.
Selve PIXL’s røntgenflourosens-mikroskop er amerikansk bygget, men DTU har leveret et kamera, som fotograferer området omkring røntgenstrålen.
Det danskbyggede kamera til PIXL er en videreudvikling af et såkaldt stjernekamera, som DTU gennem mange år har specialiseret sig i at bygge, og som har været sendt med på en lang række rummissioner.
Normalt sørger DTU’s stjernekamera for, at rumfartøjer kan navigere ved hjælp af stjernerne. Men ombord på Mars-roveren skal DTU’s kamera i stedet sørge for, at PIXL-instrumentet ved præcist, hvilke klipper den skal undersøge.
- Vores kamera er hyperspektralt. Det betyder, at det både kan tage billeder af UV-lys, infrarødt lys og lys i almindelige farver. Det gør os i stand til at karakterisere overfladen på de klipper, vi ser på,« siger John Leif Jørgensen.
To tommelfingre
Han tilføjer, at kameraet »ikke er større end to tommelfingre, men alligevel er det afsindig avanceret.«
- Røntgenfluorescens-mikroskopet sender en knappenålstynd røntgenstråle ind mod klipperne. Så det er bare en lillebitte plet på klippen. Vores kamera skal finde ud af, hvor pletten befinder sig og sørge for at sætte det sammen med billeder og data fra vores kamera. Det hele bliver proppet ind i en computer og sendt ned til Jorden,« forklarer John Leif Jørgensen.
Ud over at jagte liv har Mars 2020-missionen også som et af sine vigtigste mål at bevise, at det er muligt at brygge ilt på Mars.
Både DTU Energi og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er involveret i arbejdet med maskinen, kaldet MOXIE (Mars OXygen In situ resource utilization Experiment), som skal producere ilt.
