23948sdkhjf

Fire danske teknologier på vej til Mars

I denne måned sendes roveren Perseverance til Mars. 

Her skal køretøjet lede efter tegn på liv i et krater. Missionen er at indsamle jord- og klippeprøver.

Ombord på roveren er fire danske teknologier repræsenteret.

Det skriver DR

Det drejer sig om robottens øjne, en kraftig laser, et instrument til undersøgelse af detaljer så små som saltkorn samt en iltmaskine. 

Mastcam-Z og SuperCam
Det er forskere fra Niels Bohr Instituttet, der har været med til at udvikle kamerasystemet kaldet Mastcam-Z. Det sidder i masten og kan beskrives som roverens øjne. Mastcam-Z skal finde sten, der potentielt rummer tegn på liv. 

Systemet består blandt andet af to kameraer, der kan lave video og tage 3D-billeder.

Derudover har forskere fra Københavns Universitet været med til at udvikle SuperCam, som sidder lige over Mastcam-Z i toppen af roverens mast. 

SuperCam består af en laser og et teleskop. Laseren kan skyde på sten omkring roveren, mens teleskopet skal opfange lyset fra det område laseren rammer. Formålet med SuperCam er at lave hurtige analyser af klipper og stenlag.

Pixl og Moxie
Når eller hvis Mastcam-Z og SuperCam finder noget vigtigt, vil det blive undersøgt af et andet instrument i roveren nemlig Pixl, som forskere fra DTU Space har været med til at udvikle. 

Pixl er udstyret med et kamera og software udviklet på DTU Space og er monteret på robottens arm. Instrumentet karn undersøge sten på Mars i meget høj opløsning ved hjælp af røntgenstråler. 

Sidst men ikke mindst er roveren udstyret med en særlig iltmaskine ved navn Moxie. Det er igen forskere fra Niels Bohr Instituttet, der har været inde over. Denne gang har de dog fået selskab af forskere fra DTU Energy. 

Maskine skal producere ilt af den kuldioxid, der findes i Mars' atmosfære. 

Moxie skal i endnu større skala skulle stå for iltproduktionen på fremtidige Mars-ekspeditioner. Størstedelen af ilten skal da bruges som brændstof, der skal bringe atronauterne fra overfladen på Mars og ud i kredsløb om planeten og derfra tilbage til jorden i en raket. 

(Foto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078