23948sdkhjf

Libratone bruger alternativ kvalitetstest

Firmaets højttalere, som blandt andet sælges gennem et samarbejde med Apple, bliver testet på en helt speciel måde i Skive.
Højttalerproducenten Libratone – som blandt andet sælger sine produkter gennem et eksklusivt samarbejde med Apple – har fundet en helt speciel måde at udføre kvalitetstest på.

Det skriver Skive Folkeblad.

Det er således elever på AspITuddannelsen på Skive Handelsskole, der får til opgave at sikre, produkterne er i tip-top-stand, før de ryger videre mod salgsleddet.

- Vi har naturligvis en firmamæssig interesse i at få testet vores produkter op imod de eksterne enheder og brugsscenarier, men der ligger også en anden væsentlig motivering i at have et samarbejde med AspIT, som er lige så væsentlig: Det er vigtigt, at vi i det danske samfund er opmærksom på at bruge alle ressourcer og tilpasse vores arbejdspladser og uddannelser til den befolkning, vi nu engang er, siger teknisk direktør i Libratone, Jes Mosgaard, men henvisning til, at klassen består af unge med Aspergers syndrom, der er en form for autisme.

Læs også: Direktør opfordrer til at tage socialt ansvar

Initiativet er blevet vel modtaget blandt eleverne, for hvem kvalitetstestene indgår som en del af eksamen. Også underviser Tomas Schmidt glæder sig over samarbejdet med Libratone.

- Et af vores talentfag her på uddannelsen hedder QA, Quality Assurance -kvalitetssikring af software og hardware - hvor eleverne lærer at planlægge og udføre test. Vi skal have testet de her produkter, blandt andet 15 forskellige routere og fire forskellige trådløse højttalere, siger han.

Fakta om AspIT-uddannelsen
AspIT er en særligt tilrettelagt tre-årig ungdomsuddannelse for unge med Aspergers syndrom, en form for autisme.
AspIT udbydes inden for rammerne af loven om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.
AspIT giver unge autister med særlig interesse og talent for it mulighed for at tage en erhvervsrettet uddannelse indenfor it-ormådet.
AspIT foregår på små hold med mellem fire og otte elever.
AspIT findes på erhvervsskoler i hele landet, blandt andet på Skive Handelsskole.
(Kilde: Skive Folkeblad)

Læs mere om Libratones samarbejde med Apple her og her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078