23948sdkhjf

SACKit gør klar til nye markeder

Producenten af blandt andet opladere og powerbanks SACKit gør klar til at indtage nye markeder.

Læs også: Aalborg-firma runder 80.000 solgte trådløse opladere

Siden lanceringen af deres trådløse powerbank CHARGEit har de solgt 80.000 enheder på halvandet år, men virksomheden skal videre, blandt andet ved at melde sig på banen flere steder uden for Danmark.

Det fortæller CEO i SACKit til Electronic Supply.

- Sverige er et af de lande, som SACKit varmer op til og gerne vil stå stærkere i. Svenskerne er vilde med dansk design, så jeg kunne godt tænkt mig, at vores produkter blev lidt mere udbredte her”, siger Kristoffer Glerup.

Amazon-udviklingen fortsætter

SACKit har primært afsat de 80.000 enheder på hjemmemarkedet i Danmark, men også tyskerne er begyndt at få øjnene op for det danskudviklede produkt og særligt på Amazon ses en stor interesse.

Læs også: Roskilde-fabrik hædret for trådløs højttaler

- Vi kan se, at interessen for vores elektronikprodukter er enorm. Derfor er vi i fuld gang med at udvide til Amazon i flere lande og forventer, at vores satsning på trådløs opladning vil være med til at løfte vores salg markant både i Danmark og i udlandet, siger Kristoffer Glerup.

Styrket af corona

Hittepåsomheden har i det hele taget haft gode kår under corona-tiden for SACKit, der har fået lavet en god serie produktvideoer til deres site, som har hjulpet dem til at stå stærkt online.

- Tiden uden så meget kontakt med kunder og forhandlere har gjort os skarpere på vores online kommunikation både til B2B og B2C. Vi er blandt gået mere ind i instruktionsvideoer til vores forskellige produkter. Når man nu ikke kan være på messer også videre, så kan man vise frem på den måde, siger han.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109