23948sdkhjf

Demant løfter sløret for næste generations høreapparater

En af verdens førende producenter af høreapparater, danske Demant, lancerer i dag en ny generation af høreapparater. Det nye flagskib Oticon More er det næste skridt i rejsen mod "BrainHearing".

Oticon More tager udgangspunkt i den intelligente Deep Neural Network, der forsøger at efterligne den måde som hjernen fungerer, når den skal opfange og fortolke lyd.

Deep Neural Network er oplært med over 12 millioner lydbilleder fra det virkelige liv. Den afgør således hvilke lyde, der er relevante og hvilke, der eksempelvis blot er baggrundsstøj.

- At levere banebrydende innovation og høreomsorg, der forbedrer livet for mennesker med høretab, er helt centralt for Demant. Jeg er stolt over, at vi er klar til at lancere den næste generation af høreapparater, der gør brug af dyb læring, som er den stærkeste teknik inden for AI, til at optimere høreapparatets ydeevne, siger koncernchef og administrerende direktør Søren Nielsen, Demant, i en selskabsmeddelelse.

- Det forbedrer ikke bare hjernens hørefunktionen, det gør også, at brugerne kan høre mere uden at skulle bruge så meget energi, så de kan nyde og deltage aktivt i hverdagen, siger Søren Nielsen.

I 2016 præsenterede Oticon med Oticon Opn efter eget udsagn et paradigmeskift inden for
høresundhed, hvilket for første gang nogensinde gav brugerne adgang til alle talere i lydlandskabet og dermed til bedre taleforståelse og aktiv deltagelse.

Med den integrerede intelligens har Oticon More lært at genkende alle slags lyde,
detaljerne i lydene, og hvordan de ideelt set bør lyde for at understøtte hjernen optimalt.

Resultatet er, at Oticon More i forhold til Oticon Opn S leverer 30 procent mere information til hjernen, samtidig med at det reducerer den energi, brugeren anvender på at høre, og har forbedret taleforståelsen med 15 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063