23948sdkhjf

Kamstrup har optimismen i behold

Behovet for de løsninger, energimåler-virksomheden fremstiller, vil kun stige i fremtiden, lyder prognosen.
Det går glimrende hos Kamstrup A/S, som styrer mod endnu et rekordregnskab målt på både omsætning og bundlinje.

Læs også: Kamstrup med nyt rekordregnskab

Ordreindgangen er samtidig også rekordhøj, så beskæftigelsen synes allerede nu sikret for det indeværende og kommende år.

Kamstrups produkter er rygraden
Men selv i et lidt større perspektiv er der grund til optimisme, når Kamstrup-direktør Per Asmussen kigger ind i krystalkuglen.

- Hele verden vil undergå en drastisk forandring på infrastruktur af energifordeling, og vores produkter er rygraden inden for intelligente energisystemer, lyder den korte version, før Per Asmussen uddyber:

- Alene energiforbruget i Kina og Indien de næste 10 år kan ikke dækkes af olie og gas, selv om man øger produktionen af det. Derfor er det med sikkerhed, at uanset hvor meget man bekymrer sig om CO2, så vil vi se en nødvendig omstilling til andre energikilder. For mange energikilder vil der være tale om en forsyning, som har en anden natur end det, vi kræver i dag. Det kræver, at man styrer netværket på en anden måde, end vi er vant til i dag. Alle de ting kræver et intelligent energinet. Og det er jo det, vi laver rygraden i.

Længere horisont end tre år
Som eksempel nævner Per Asmussen en gryende miljø- og energibevidsthed fra eksempelvis Kina, hvor Kamstrup i dag er etableret med kontorer fem forskellige steder.

- Vi kan godt få øje på markeder, der vokser, men mange af dem gør det ikke inden for et år eller tre. Vores horisont er længere end det. Vi kan ikke nå at hoppe ind i et nyt marked, vi ikke er i. Til gengæld ser vi, at der på lang sigt vil være vækst inden for vores område, forklarer Per Asmussen den globale strategi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079