Ny politisk aftale: Forsvaret får halvanden milliard kroner til Arktis
Et bredt flertal i Folketinget styrker indsatsen i Arktis og i Nordatlanten med store droner og overvågning.
Forsvaret får 1,5 milliarder kroner til at styrke tilstedeværelsen i Arktis og Nordatlanten. Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Pengene skal blandt andet gå til luftvarsling på Færøerne, droneovervågning, kystradar og satellitovervågning.
- Sikkerheden i Arktis og Nordatlanten er udfordret. Det skyldes klimaforandringerne, som åbner for nye sejlruter samt de interesser, der er på spil for stormagterne.
- Derfor skal vi styrke overvågningen og løfte vores ansvar i området, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) på et pressemøde om aftalen.
Danmark er involveret i Arktis grundet Grønland og Færøernes deltagelse i Rigsfællesskabet. I de seneste år er det geopolitiske fokus på Arktis øget, og det samme er aktiviteten fra en række fremmede magter.
Derfor har der været opmærksomhed på, at Danmark styrker sin tilstedeværelse i området og er en mere aktiv spiller.
- Danmark har et særligt forsvars- og sikkerhedspolitisk ansvar at løfte i regionen, og med aftalen styrker vi vores tilstedeværelse, og viser at vi tager de krav og forventninger, vores allierede i Nato har til os, seriøst, skriver Venstres Lars Christian Lilleholt i pressemeddelelsen.
De største poster i aftalen er 390 millioner kroner til luftvarslingsradar på Færøerne, 750 millioner kroner til to store droner til overvågning og 82 millioner kroner til øget satellitovervågning.
Der vil også blive brugt penge på mindre droner, en analyseenhed og en ny forsvarsuddannelse, der skal ligge i Grønland.
- Det er partiernes ønske, at de nye investeringer så vidt muligt understøtter den danske, færøske og grønlandske industri og forsvarsindustri – og skaber lokale arbejdspladser, anvender lokal arbejdskraft og skaber vækst i Grønland og på Færøerne, skriver ministeriet.
Det er også en del af aftalen, at investeringerne skal styrke det civile beredskab og dermed ikke kun have militær nytte. Dermed vil overvågningen og de nye kapaciteter også kunne bruges til eksempelvis redningsoperationer, fiskerikontrol, klimaovervågning og andet.
- I Socialdemokratiet har det været vigtigt, at aftalen ikke kun har militær værdi, men også får civil nytte, når det for eksempel gælder redningsberedskabet og miljø, skriver partiets ordfører Jan Johansen.
/ritzau/
