23948sdkhjf

Rovsing tager et skridt mere ud i rummet

Med ny ordre udbygger virksomheden Rovsing fra Skovlunde Danmarks deltagelse i det amerikansk-europæiske rumprogram Artemis. Men CEO Hjalti Pall Thorvardarson efterlyser et større dansk bidrag til det europæiske rumagentur ESA.

Rovsing A/S har igen sat kurs mod stjernerne. Eller rettere månen. I forbindelse med det transatlantiske samarbejde om rumfart har den højteknologiske danske virksomhed sikret sig nye ordrer, som rækker mange år ud i fremtiden.

Det skriver DI Business.

Rovsing skal fortsætte med at levere og servicere elektronisk support udstyr (EGSE), der  skal bruges til at teste de tre nye såkaldte European Service Modules, som Airbus Defence and Space for nylig har indgået en aftale om med det europæiske rumagentur, ESA.

– Du kan ikke komme op i rummet uden testudstyr. Det er måske ikke lige så sexet, som når Andreas Mogensen bliver sendt ud i rummet, men det er alfa og omega, at alt er gennemtestet, og at sikkerheden er i orden inden opsendelsen, siger Rovsings CEO, Hjalti Pall Thorvardarson.

Ubemandet fartøj til månen

Ordrerne kommer indenfor rammerne af Artemis-programmet, hvor ESA samarbejder med NASA om at etablere en ny rumstation i kredsløb om månen og sende astronauter både til månen og på sigt endnu længere ud i rummet.

Det såkaldte service-modul kobles sammen med det amerikanske Orion-rumfartøj, og modulet sørger så for både fremdrift, elektricitet, vand, ilt og temperaturkontrol undervejs på rejsen.

Aftalen kommer oveni en tilsvarende kontrakt på de tre første servicemoduler, som allerede er leveret. Her har Rovsing også sørget for en del af det nødvendige testudstyr, som i løbet af 2021 formentlig gør det muligt at sende et ubemandet Artemis-rumfartøj op omkring månen.

Kom op på niveau med nabolande

Hjalti Pall Thorvardarson påpeger, at virksomheden er en ren eksportindustri.

- Og alle de midler, som bliver lagt i rumfart har en returværdi på minimum tre-fire gange beløbet. Samtidig giver investeringen mange afledte effekter i form af højteknologisk udvikling og nye arbejdspladser, og vi køber jo også ydelser fra flere underleverandører i Danmark, siger han.

Det synspunkt får opbakning til fra Dansk Industri, som også mener, at Danmark burde skrue op for investeringerne i rumfart, fordi det vil åbne store muligheder for danske virksomheder.

– Der sker i øjeblikket en rivende udvikling i rumfarten, og andre lande udnytter, at hver gang man investerer en krone, så fire-femdobles omsætningen i de virksomheder, som deltager. Danmark kører fortsat med et fast og alt for begrænset budget. I forhold til BNP bruger vi kun mellem halvdelen og to tredjedele af, hvad vores nabolande bruger på at deltage i ESA-projekter, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI.

Hun anbefaler, at der bliver skruet væsentligt op for det danske budget for deltagelse i ESAs projekter, så man kommer på niveau med vore nabolande.

- Det vil også give flere danske virksomheder mulighed for at deltage i ESAs teknologiprogrammer Artes, GSTP og FLPP. Her har bevillingerne til dansk deltagelse i perioden 2017-19 eksempelvis været på 17 millioner euro, men i den nuværende treårsperiode fra 2020—22 er de barberet ned til 12 millioner euro, siger Mette Fjord Sørensen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078