23948sdkhjf

B&O går i partnerskab med norsk kameraudvikler

Bang & Olufsen og Huddly har indgået partnerskab om samsalg af lyd og billede til hjemmearbejdspladsen.

Sammen lancerer danske B&O og norske Huddly et sæt, der kombinerer god lydkvalitet med det nyligt lancerede Huddly ONE kamera.

Ambitionen er at styrke "work from anywhere"-oplevelsen, fortæller parterne i en pressemeddelelse.

- Arbejdspladsen er under hastig forandring, og det er afgørende at have de rigtige teknologiske løsninger for at undgå virtuel træthed og holde medarbejderengagementet højt, siger John Charles Howard, der er head of Enterprise hos Bang & Olufsen.

- Fejlfri lyd og video er forudsætninger for en god arbejdsoplevelse, og hvorfor dette nye partnerskab er en fremragende nyhed for slutbrugere. Huddly er kendt for sine højkvalitetskameraløsninger, og sammen med Bang & Olufsens signaturlyd vil vi være i stand til at tilbyde en fremragende oplevelse, uanset hvor man arbejder, siger John Charles Howard.

Det nye partnerskab kombinerer Huddlys ONE kamera og enten Beosound A1 2.generation, Beoplay E8 eller Beoplay E9.

- Bang & Olufsen er et ikon inden for design og teknologisk ekspertise, og vi deler en kompromisløs indstilling til altid at levere den bedste brugeroplevelse. Gennem vores partnerskab vil vi være i stand til at levere en enestående kombination af lyd- og videooplevelser til vores kunder, siger Stein Ove Eriksen, der er CEO for Huddly.

Det nye "Bundle" vil fra 22.februar være tilgængeligt i EMEA-regionen igennem både B&O og Huddlys autoriserede enterprise-partnere. Senere udvides fokus også til Amerika og APAC.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078