23948sdkhjf

Stærk kapacitet følger med opkøb: Udnævnes til Chief Scientific Officer

Nordjyske Blue World Technologies købte for nyligt Danish Power Systems og den tidligere direktør og medstifter, Hans Aage Hjuler, tiltræder nu som Chief Scientific Officer ved Blue World Technologies.

Som medstifter af Danish Power Systems var Hans Aage Hjuler en af de første forskere til at starte forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for HT-PEM teknologi. (high-temperature proton-exchange membrane).

Hans interesse inden for brændselscelleteknologi startede tilbage i begyndelsen af 80’erne, da han fuldførte sin kandidatgrad i kemi, som han efterfulgte med en PhD-grad i avanceret batteriteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet. I 1988 stiftede han en forskningsgruppe inden for brændselscelleforskning og -udvikling.

Hans Aage Hjuler: Udvalg af engagementer:

• Bestyrelsesmedlem i DI Energi
• Medlem af PhD evalueringsudvalg hos Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, KTH (Stockholm) og NTNU (Norge). 
• Stiftende medlem og formand for Dansk Center for Energiladning (DaCES).
• Rådgiver for internationale organisationer og institutioner.
• Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)
• Bestyrelsesmedlem i EMIRI, Energy Materials Industrial Research Initiative, Bruxelles, Belgien. 
• Medlem af Annex 31, International Energy Agency’s (IEA) Implementerings Aftale om Avancerede Brændselsceller. 

- I de sidste par år har jeg haft et tæt samarbejde med teamet hos Blue World, og jeg er meget glad for at kunne fortsætte rejsen sammen for at kommercialisere methanol brændselscelleteknologien. Eftersom Blue World opkøbte 15 % af Danish Power Systems tilbage i 2019 og de resterende 85 % i december 2020, bliver denne overgang som Chief Scientific Officer et naturligt skift, eftersom vi kan fortsætte sammen med vores arbejde inden for HT-PEM brændselsceller, siger Hans Aage Hjuler, Chief Scientific Officer hos Blue World Technologies.

Udover Hans Aage Hjulers rolle som Chief Scientific Officer hos Blue World Technologies, er han også aktiv i uddannelses- og forskningsmiljøet.

- Hans Aage har en unik erfaring, og de resultater han og hans team ved Danish Power Systems har opnået over årene, er meget anerkendt inden for brændselscelleindustrien. Vi er derfor meget glade for, at Hans Aage med hans store viden inden for HT-PEM brændselsceller er indtrådt i stillingen som Chief Scientific Officer. Sammen vil vi fortsætte med at sætte Blue World Technologies i front inden for brændselscelleteknologien, siger  administrerende direktør og medstifter af Blue World Technologies, Anders Korsgaard.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.112