Kamp om komponenter: 1100 milliarder skal gøre Europa uafhængig
EU-landene skal være stærkere på teknologien i fremtiden. Det var en central del af den tiårsplan, som konkurrence-kommissionen, med kommisær Margrethe Vestager i spidsen, fremlagde i tirsdags.
Den aktuelle komponentmangel og især chipmanglen, der har stoppet eller forstyrret bilproduktionen, har synliggjort, hvor afhængig, Europa er af en stabil forsyningskæde.
- Vi er nødt til at blive mindre afhængige af andre, når det gælder nøgleteknologier, sagde Margrethe Vestager ifølge Politiken.
Kommisæren vil bruge omkring en femtedel af pengene i EU's genopretningsfond efter corona på digital omstilling. Det svarer til de nævnte 1.100 milliarder kroner. Penge, der skal øremærkes en lang række områder, men også til at sikre mere komponentproduktion på europæisk jord.
Ambitioner om at blive verdensførende
Tysklands økonomiminister Peter Altmaier tidligere i år ude at sige, at Tyskland er klar til at bidrage til ambitionerne om at investere i halvlederfabrikker i Europa. Projektet "Important Project of Common European Interest" (IPCEI) skulle ifølge eenewseurope.com have et anslået økonomisk råderum på op imod 50 milliarder euro.
Ambitionen er at blive verdensførende på 2NM halvlederteknologi. Planen afhænger dog af, at virksomhederne også investerer heftigt.
Den europæiske andel af verdens halvleder-produktion er under 10 procent. Langt størsteparten af produktionen er centreret i Sydøstasien.
Ingen vil binde pengene
Udsigten til at lykkes med at stable et samlet europæisk projekt på benene, der også omfatter opførelsen af nye fabrikker i Europa, er dog ikke videre sandsynlig, lyder det fra den anerkendte analytiker, Malcolm Penn.
- Man har prøvet at gøre det tidligere, men det endte i det rene mytteri, og planerne gik i vasken, siger Malcolm Penn, stifter og CEO for analysevirksomheden Future Horizons i et interview med Electronic Supply.
Han har fulgt udviklingen i den globale halvlederproduktion siden 1980'erne.
Ifølge analytikeren, så er det altoverskyggende problem, at de virksomheder, der i givet fald skulle investere milliarder af kroner i at bygge fabrikker, hverken kan eller vil binde så store dele af deres kapital i bygninger, maskiner og udviklingsprojekter.
- Komponentmangel er et fænomen, der kører i ring. Det sker cirka en gang hvert tiende år, hvor alle pludselig er meget optagede af at tale om nye fabrikker. Men over nogle måneder eller et års tid, så lettes presset og manglen ophører. Så ånder alle lettet op og går videre, siger Malcolm Penn, der ser fordelingen af verdens halvlederproduktion som et potentielt strategisk faremoment både for Europa og USA.
Ingen ved jo, om der i de kommende årtier vil opstå en konflikt mellem eksempelvis Kina og USA og Europa. Og i givet fald vil Kina, der har langt størstedelen af verdens halvlederprodution i sin baghave, kunne udnytte muligheden for effektivt at klippe forsyningskæden og bringe amerikanske og europæiske virksomheder i knæ.
- Derfor er man nødt til at holde fast og sørge for, at der bliver investeret, også selvom den nuværende komponentmangel klinger af om noget tid, siger Malcolm Penn.
