23948sdkhjf

Skandaløse forhold hos elektronikleverandør

60 timer lange arbejdsuger, helbredstruende arbejdsforhold og et utal af arbejdsulykker er blandt realiteterne på Foxconns fabrikker i Kina.
Forholdene på Foxconns fabrikker i Kina er under al kritik.

Sådan har beskyldningerne længe lydt, og nu bekræfter en uafhængig rapport, at den er helt galt med blandt andet arbejdstider, -forhold og -ulykker.

Dødelige eksplosioner
Foxconn fremstiller omkring 40 procent af verdens elektronik og leverer til store firmaer som Amazon, Dell og Apple.

Det var sidstnævnte som, efter flere års kritik, selv iværksatte undersøgelsen, der er forestået af Fair Labor Association. Undersøgelsen blev dog først sat i søen midt i februar, efter Tim Cook havde overtaget den fulde styring i Apple efter medstifter Steve Jobs’ død.

De ansatte på Foxconn-fabrikkerne arbejder sommetider 60 timer om ugen og syv dage i træk. De lokale regler forbyder ellers ugentlig arbejdstider på mere end 49 timer og kræver mindst 24 timers pause fra arbejdet hver uge, skriver The New York Times.

Desuden står de ansatte ofte flere timer i farlige gasser, hvilket tidligere har bevirket dødelige eksplosioner på fabrikkerne . 43 procent af de i alt 35.000 adspurgte ansatte har således oplevet ulykker – og to tredjedele af disse har ikke fået tilstrækkelig kompensation.

Lover kompensation
Den gennemsnitlige månedsløn ligger på 2.000-2.500 kroner, og ifølge Foxconn har mange ansatte selv et ønske om ekstra arbejdstimer, så tingene kan hænge sammen.

Apple-direktør Tim Cook besøgte selv Foxconn i Zhengzhou, Kina, onsdag. De første meldinger går på, at man vil udbedre forholdene samt betale kompensation til arbejderne for den tid, de taber, ved at gå ned i timer.

Foxconn beskæftiger samlet set 1,2 mio. mennesker alene i Kina.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07