23948sdkhjf

Får godkendelse til alt-i-en løsning i USA

Danske Ambu, der er verdensførende inden for engangs-endoskopi, har fået godkendelse af den amerikanske myndighed FDA til at markedsføre en ny type bronkoskop i USA. Det fortæller Ambu i en pressemeddelelse.

Ascope 4 Broncho Sampler set bruges til undersøgelser af indersiden af luftrøret og af bronkierne, samt til at skylle og tage prøver.

- Vi har set et særskilt behov for en simpel alt-i-en-løsning til visse typer procedurer, hvor klinikere har brug for at rydde en patients luftveje eller tage væskeprøver fra lungerne, siger Bassel Rifai, der er CMO for Ambu.

- Vi er det eneste firma, der tilbyder et lukket kredsløbssystem, og nu kombinerer vi vores engangsbronkoskop med et unikt skræddersyet tilbehør, der hjælper hospitalets personale til at være mere effektive og undgå risikoen for udsættelse for lungevæske eller sekretion fra f.eks. COVID patienter, siger Bassel Rifai.

Ambu lancerede i 2009 verdens første fleksible bronkoskop til engangsbrug. i 2020 blev over en million Ambu-endoskoper til engangsbrug brugt over hele verden.

Den danske virksomhed vil i løbet af de næste tre år lancere ​​20 nye enheder inden for endoskopi til engangsbrug.

Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125