23948sdkhjf

To i rap: Aalborg-virksomhed lander den anden ordre på en uge

Aalborg-virksomheden Seluxit, der udvikler IoT-løsninger, har landet en ordre med Det Danske Center for Undervisningsmidler.

Det oplyser virksomheden i en selskabsmeddelelse. 

Det er anden gang på en uge, at Selxuit offentliggør en ordre. Tidligere drejede det sig om en EdTech-ordre til Storbritannien.

Denne gang drejer det sig om en ordre til Via University Colleges over hele landet. Ordren går på læringsmiljøet Wappsto:bit, der kan lære elever om programmering og IoT-teknologi.

Programpakken skal bruges på VIAs folkeskolelæreruddannelse. 

- Det har været et fantastisk forløb med udvikling af Wappsto:bit produkt og læringsmiljø, sammen med VIA CFU og flere engagerede lærere. Vi har lært en masse om den pædagogiske tilgang til læring og anvendelse af teknologi i undervisningen. Sammen har vi skabt en stærk læringsplatform, siger CEO i Seluxit Daniel Lux.

Selskabet oplyser, at denne ordre ikke ændrer ved de tidligere udmeldte forventninger for indeværende regnskabsår.

Virksomheden forventer en omsætning på 6,8 millioner kroner og EBITDA i niveauet -2,5 til 3 millioner kroner. 

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.781