Vi mangler robotfolk - mor bestemmer for meget
Det er ikke nok, at dansk industri indfører robotter.
- Der skal også stå nogle dygtige folk bag robotterne. Vi skal være konkurrencedygtige på knowhow. Men der er alt for mange unge, der vælger gymnasiet frem for en erhvervsfaglig uddannelse. Det er i stor udstrækning mødrene, der synes, at børnene skal gå på gymnasiet, og som får deres vilje.
Sådan siger Kim Reeslev, formand for robotnetværket Dira, Danish Industrial Robot Association, og salgschef for Kuka Nordic i Norden og Baltikum.
- Jeg har ikke den hellige gral på det her område. I princippet ligger meget af ansvaret hos mødrene. Men som mænd burde vi også tage os sammen og svare mødrene igen, siger han.
I dag går over 70 procent af en ungdomsårgang på gymnasiet. Kun omkring 20 procent starter på en erhvervsuddannelse.
Startede med erhvervsuddannelse
Kim Reeslev er selv startet med erhvervsuddannelse. Han uddannede sig som automatikmekaniker som ung og blev senere stærkstrømstekniker.
- Min mor ønskede, at jeg skulle gå på gymnasiet, men jeg valgte erhvervsuddannelsen, og det har jeg aldrig fortrudt, siger han.
Kan ikke bruge uddannelsen
Han synes, at alt for mange vælger gymnasievejen uden at komme videre ad den vej.
- 25 procent af gymnasieårgang kommer ud af gymnasiet med et karaktergennemsnit, som de principielt ikke kan bruge til noget. Så det er jo samfundsøkonomisk spild af gode ressourcer. Hvis nu bare 10 procent ville tage vejen over erhvervsuddannelserne, siger han.
- Det er jo det uddannelsessnobberi, at man absolut skal gå på gymnasiet. Det viser sig, at hvis du tager en erhvervsfaglig uddannelse, så tjener du gennem dit liv flere penge, end hvis du er universitetsuddannet, siger han.
Kim Reeslev så gerne, at folkeskolen i højere grad samarbejder med erhvervsskolerne og viser eleverne, hvilke muligheder de rummer.
