23948sdkhjf

Ny mand i front for E-22

Elektronikmessen E22 bliver med en ny mand i front. Projektleder gennem fire år Søren Therkelsen takker af og overdragen posten til Michael Helm.

Det skriver Elektronikfokus.dk.

Michael Helm er hentet tilbage til Odense Congres Center efter to år i et andet job. Nu ser han frem til at løfte E-22.

– Elektronikmessen har altid haft en særlig betydning for mig. Jeg var med helt fra den spæde start, da messen landede på OCC for snart 20 år siden, og jeg har været tilknyttet af flere omgange siden da. Derfor ser jeg frem til at fortsætte og styrke mit tætte forhold til elektronikbranchen, fortæller Michael Helm.

Søren Therkelsen er fratrådt eventafdelingen i Odense Congres Center ved udgangen af august. Han har fået nyt job som havnemester i Kerteminde.

Messen flyttet

E20 blev som så meget andet aflyst på grund af corona, så nu er alle sejl sat til messen i 2022, der finder sted 30. august og 1. september. 

Mange af udstillerne har valgt at overføre deres tilmelding fra E20 til E22, noget som arrangørerne selvsagt sætter pris på.

- Det er noget af en tillidserklæring, når vores udstillere allerede nu ser frem mod en messe, der finder sted om næsten to år. De glæder sig nok til at kunne ses ansigt til ansigt igen – det gør vi i hvert fald, sagde Søren Therkelsen tilbage i december 2020. 

Han sagde desuden:

– Der er ingen tvivl om, at det var rigtig at flytte messen. Som samfundet ser ud nu her, så er der ingen garanti for, hvor vi vil være henne i starten af det nye år.

Læs mere om: E20
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078