23948sdkhjf

Ledningen er klar: Se anlægget, der sætter strøm til Oslobåden i København

Færgerederiet DFDS er klar til at indvie sit nye landstrømsanlæg i Københavns Havn. 

Anlægget forsyner Oslobåden med strøm, når skibet ligger i terminal i København, og rederiet indvier officielt de to landstrømsanlæg ved Oslobådene onsdag 6. oktober kl. 11.30. 

Men her er en snigpremiere: 

Anlæggene er allerede i fuld drift og sparer ifølge beregninger rederiet et par ton diesel om dagen, når hjælpemotorerne ikke kører.

Siden 2019 har færgerne anvendt landstrøm i Oslo. Anlægget i København er betalt af havneselskabet CMP (Copenhagen Malmö Port), ligesom det i Oslo er betalt af havnen der.

Færgenes ejer, DFDS, har betalt for at omstille færgerne til at kunne bruge landstrøm.

Anlægget er leveret af den svenske totalentreprenør Actemium, der etablerer et såkaldt OPS-anlæg (Onshore Power Supply) i København. Actemium har tidligere etableret 16 OPS-anlæg i Norden, blandt andet det anlæg i Oslo, som DFDS-færgerne benytter allerede.

Fakta

  • Der er etebleret to tilslutningspunkter, en på hver kaj ved DFDS' færgeterminal på Dampfærgevej i København. Anlægges leveres i en 40 fods container, som placeres på kajen. Den leverer 10 kV med 50 Hz.
  • Ifølge COWI's rapport fra marts 2019 "Analyse af alternative energikilder til krydstogtskibe" (bestilt af Københavns Kommune), anslås det, at tilslutningen af landstrøm til DFDS-færgerne vil give en årlig reduktion af emissionerne på ca. 912 tons kuldioxid, 18 tons NOx og 0,4 tons partikler. Samlet set svarer det en reduktion på 1,6% af biltrafikken i København med hensyn til NOx.
  • I et normalt år sejler DFDS færgerne dagligt tur-retur mellem Oslo og København, i alt ca. mere end 700 sejladser med totalt ca. 800.000 passagerer årligt.
  • Actemium installerede den første landtilslutning i verden i Göteborgs havn for nogen år siden og har siden da leveret landstrømsanlæg i Kristiansand, Oslo, Göteborg, Trelleborg, Ystad, Karlskrona, Visby, Stockholm og Luleå.
  • Anlæggene er certificeret med IEC/ISO/IEEE 80005.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079