23948sdkhjf

UV-våben beskytter færgepassagerer mod corona

Sidste år i december udstyrede Molslinjen sine hurtigfærger med et ny corona-våben – UV-lys af luften i ventilationsanlægget.

Det har passagererne taget rigtig godt imod, og i dag - et år efter - er Molslinjen særdeles tilfredse med investeringen, som har kostet cirka 200.000 kroner kroner pr. færge.

- Der er installeret UVB-rør i ventilationsanlægget, således at al luft, der passerer, bliver belyst, inden luften pustes tilbage i passager-områderne, forklarer Thomas Bisgaard Jensen, der er Deputy Technical Director hos Molslinjen.

- Rørene er skærmet nedad, så de ikke er synlige for mennesker. Længere tids UV-lys kan være skadeligt, hvis man er tæt på.

- Med det ultraviolette lys bliver både virus og bakterier i luften bekæmpet effektivt.

- Og ja, det virker. UV-lyset er effektivt til at bekæmpe bakterier og vira. Det er videnskabeligt dokumenteret. Der er flere andre virksomheder og institutioner, der også bruger denne løsning.

Julen sidste år
Molslinjen installerede UV-rørene i forbindelse julen 2020 efter at have overvejet det i længere tid.

- Vores leverandør – Naturlig Desinfektion – overbeviste os, og i dag er vi glade for det. Det er vores passagerer også, siger Thomas Bisgaard Jensen.

- Kombineret med afspritning og rengøring vil UV-strålerne lægge yderligere et lag tryghed på rejsen. Ifølge producenten fjerner UV-lyset mindst 80 procent af alle bakterier og vira i luften.

- Vi oplyser naturligvis om det på informationstavler på færgen.

Kun på hurtigfærger
UV-belysningen af luften foregår kun på Molslinjens hurtigfærger, da man her genbruger luften ombord.

- Ligesom på fly suger vi luften ind i ventilationsanlægget. Når den kommer igennem vores luft-konditioneringsanlæg renses og UV-belyses den, før den sendes ud i færgens passager-områder igen, fortæller Thoms Bisgaard Jensen.

- Vi kan ikke gøre det på vores konventionelle færger, for her bruger vi frisk luft udefra i vores passagerområder.

Alle fire hurtigfærger på Kattegat er udstyret med de nye UV-rør. Det samme er hurtigfærgen på Bornholmslinjen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125