23948sdkhjf

Clever-COO skifter til Eltel Networks satsning på e-Mobility

Tidligere Clever-COO, Henrik Mørch-Larsen, tiltræder i næste uge en stilling som forretningsområdechef Eltels Networks danske Power-forretning.

Det fortæller Eltel Networks i en pressemeddelelse.

Som leder af den 90 mand store afdeling får Henrik Mørch-Larsen en klar mission. Han skal skalere og styrke e-Mobility-forretningen hos Eltel Networks A/S.

- Efter syv gode år hos Clever med skalering af vores markedsandele indenfor e-mobility i Danmark kigger jeg nu ind en spændende stilling som Forretningsområdechef for Eltels Power forretning. Hos Eltel ser jeg rigtig gode muligheder for at spille på flere tangenter indenfor e-mobility området, siger Henrik Mørch-Larsen.

- Eltel er allerede etableret som storleverandør af strømforsyning til netop ladestandere via forsyningsnettet. Det giver nogle helt nye indgangsvinkler til et ulmende e-Mobility marked i de kommende år.

E-mobility er fortsat på et umodent stadie

Ifølge Eltels nye forretningsområdechef ser vi i Danmark ind i et e-Mobility marked, der i de næste par år kommer til at opleve store forandringer.

En masse nye aktører vil komme på banen, og der vil blive en intens konkurrence om markedsandele i et marked, som forventes at vokse massivt i de kommende år.

- Siden 2015 har e-Mobility markedet i Danmark været igennem en enorm udvikling, men på trods af dette, vil jeg mene, at e-mobility stadig befinder sig på et lidt umodent stadie. Det er tydeligt både, når vi ser på ladestander leverandørerne, men også når vi sætter lup på forbrugerne. Det kræver tilvænning for forbrugerne, at gå fra fossilt drevet transport over til elektrisk transport, men et stort og velfungerende udbud af ladeinfrastruktur, vil gøre denne transition lettere, siger Henrik Mørch-Larsen.

Ifølge Danmarks Statistik findes der i dag 130.000 elbiler og hybridbiler ud af i alt 2,8 millioner personbiler. 

- Vi er endnu ikke nået det stadie, hvor forbrugerne naturligt udskifter deres benzin-bil med en elbil. Ej heller er vi der, hvor forsyningsnettet eller leverandørerne er klar til at understøtte et sådant skift, hvis det skulle indtræffe i morgen. Men det er helt sikkert, at det er et scenarie, som vi kigger ind i inden for de næste 2 til 3 år, siger Henrik Mørch-Larsen.

Et stabilt forsyningsnet er afgørende

Ifølge Henrik Mørch-Larsen er en opgradering og styrkelse af forsyningsnettet helt afgørende for at kunne holde hånden under skiftet fra benzin- til elbiler. Netop derfor kommer opgraderingen til at ske, og det er udelukkende et spørgsmål om, hvem der skal udføre arbejdet. Her skal Eltel Networks på banen.

- Forsyningsnettet i Danmark kommer til at undergå en kæmpe forandring over de næste ti år. Vi ser simpelthen ind i et kæmpe vækstmarked, der i bund og grund katalyseres af elektrificeringen af vores samfund. Eltel har et solidt footprint, når det kommer til forsyningsnettet i Danmark, men det er en klar ambition for os at vækste yderligere også inden for denne del af den samlede elektrificering af vores samfund, siger Henrik Mørch-Larsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072