23948sdkhjf

Nordjysk IT-hus opjusterer for 2022 efter stærkt første kvartal

Det nordjyske konsulenthus Wirtek bliver bare ved og ved med at overgå egne forventninger.

Så sent som i sidste måned gik det så godt for Wirtek, der hjælper virksomheder med at udvikle softwareløsninger og elektroniske produkter, at de valgte allerede nu at opjustere deres 2025-mål om en årlig omsætning på 100 millioner kroner til 130 millioner kroner i stedet.

Og det lader til, at det bunder i den fremgang, som de oplever for tiden. I et netop offentliggjort regnskab for årets første kvartal lyder det, at omsætningen er vokset til 16,3 millioner kroner mod 7,7 af slagsen i fjor, hvilket vil sige en fremgang på 111 procent. Ligeledes er EBITDA i årets første tre måneder steget med 76 procent sammenlignet med sidste år, så den nu ligger på 2,6 millioner kroner.

Det betyder, at selskabet nu også opjusterer deres forventninger til det samlede 2022-regnskab. Wirtek forventer nu at omsætte i lejet 64 til 69 millioner kroner, mens den tidligere forventning var 61 til 65 millioner kroner.

- Vores stærke momentum fra 2021 er fortsat i første kvartal 2022 med en solid ordreindgang, opjustering af vores forventninger til 2022 og senest lanceringen af vores opdaterede vækststrategi, Accelerate25XL. Omsætningen i Q1 2022 steg med 111 procent og EBITDA steg med 76 procent - og det i en periode, hvor Wirtek investerede kraftigt i styrkelse af vækstorganisationen. Vi er meget tilfredse med kvartalsresultatet - tallene er intet mindre end fremragende, lyder det i en selskabsmeddelelse fra Wirtek.

Wirtek, der hjælper virksomheder med at udvikle softwareløsninger og elektroniske produkter, har været noteret på Nasdaq First North siden 2006. Virksomheden beskæftiger mere end 180 medarbejdere i Danmark og i Rumænien.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079