23948sdkhjf

Radarproducent sætter omsætningsrekord

Den danske producent og udvikler af højteknologiske Doppler-radarer, Weibel Scientific, har i regnskabsåret 2021/2022 opnået en vækst i omsætning på 14 procent fra 367 mio. kr. i 2020/2021 til 419 mio. kr. Samtidig er antallet af medarbejdere steget med 23 procent.

- Vi eksekverer på en femårsstrategi, hvor målet er at løfte omsætningen til en milliard kroner i regnskabsåret 2025/26. I samme periode vil vi mere end fordoble antallet af medarbejdere til 500. Det er meget ambitiøst, hvilket er lige i Weibels ånd. Og med årets omsætning bliver vi igen bekræftet i, at vi lykkes, når vi sætter barren højt,  siger Frode Scott Nilsen, CEO i Weibel Scientific.

Fremgangen er især hentet på det amerikanske marked, som er Weibel Scientifics største, og som fortsat udgør et stort vækstpotentiale. Men virksomheden forventer sig også meget af det europæiske marked, hvor mange lande skruer yderligere op for forsvarsbudgetterne.

Ny droneradar skal drive vækst

Overvågning og beskyttelse af luftrummet står højt på agendaen i forsvaret af Europa og resten af verden, og det kommer til at betyde en øget efterspørgsel på især Weibel Scientifics nyudviklede overvågningsradar Xenta. Den avancerede radar kan detektere droner på størrelse med en knytnæve på 8 kilometers afstand, og den repræsenterer Weibels indtræden på helt nye markeder for beskyttelse af kritisk infrastruktur og luftværn.

- Vores nye overvågningsradar er en vigtig nøgle til vores ambitiøse vækstplaner, fordi den åbner døren til at erobre nye markeder. Derfor er vi fortsat med at investere stort i udvikling af særligt den radar dette regnskabsår, og det er tydeligt fra den efterspørgsel, vi oplever, at vi har været to skridt foran et stort behov i markedet. Truslen fra droner stiger for hver dag, og vi har udviklet en teknologi, som ingen andre i verden kan matche, siger Frode Scott Nilsen, CEO i Weibel Scientific.

De første eksemplarer af den unikke overvågningsradar bliver leveret til det norske forsvar senere på året, og Weibel Scientific indgik i efteråret 2021 et samarbejde med franske Thales om at integrere Xenta i forsvarsgigantens globale portefølje. Allerede i januar i år lagde Thales den første ordre på 12 Xenta radarer.

Medarbejderstab skal fordobles

Ved regnskabsårets afslutning den 30. april 2022 beskæftigede radarvirksomheden 263 medarbejdere, hvoraf langt de fleste arbejder i Allerød. Det svarer til en stigning på 61 procent på bare to år.

- Når man som Weibel har insourcet al udvikling og produktion, kan man aldrig læne sig tilbage i tilfredshed. Vi tager ansvaret for hver enkelt lille detalje i vores radarer, og det kræver konstant nytænkning at fortsætte det forspring, vi har på verdensmarkedet inden for vores niche. Særligt kræver det, at vi har tilstrækkelig af de allerdygtigste medarbejdere. Dem vil vi fortsætte med at investere i, og vi regner med at ansætte 75 nye kolleger i år, særligt i vores udvikling og produktion, siger Frode Scott Nilsen, CEO i Weibel Scientific.

Weibel Scientific
Regnskabsår 2021 2020
Mkr
Nettoomsætning 419,4 367,3
Ebitda 74,6 86
Resultat før skat 62,1 73,8
Årets resultat 52,8 57,1
Antal ansatte 263 213
Kilde: Weibel Scientific A/S

Se nøgletal for:
Læs mere om: Weibel Scientific
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125