23948sdkhjf

3D-print-konference med fokus på bæredygtig produktion

31 procent af jordens CO2-udledning kommer fra materialer, særligt cement, stål og plastik. Hvis de tre materialer var lande, ville de endda være i top seks over de værste udledere af CO2 – hvilket gør dem til en stor udfordring i forhold til klimakrisen.

Dén udfordring vil blandt andet være i fokus på årets AM Summit - Skandinaviens største konference for Additive Manufacturing (AM) / industrielt 3D print – onsdag den 7. september 2022 i København.

- Vi skal have vores samlede materialeforbrug ned, fordi kun på den måde i de næste mange år kan vi gøre en forskel med henblik på bæredygtig produktion her i landet, siger direktør i Dansk AM Hub, Frank Rosengreen Lorenzen, i en pressemeddelelse.

Under overskriften ”Additive Impact” adresserer konferencen, hvordan ny teknologi som 3D-print kan hjælpe os til at fremstille langt mere bæredygtigt, så virksomheder i fremtiden kan producere med mindre spild, mindre materiale, mindre transport og mindre CO2. Programmet byder derfor på en breakout session – ”Sustainable Materials” – som netop adresserer materialer i AM-teknologiens bæredygtige potentiale.

- Der er meget CO2 at spare ved at bruge mindre materialer, og kan vi allerede i dag gribe en ny teknologi som 3D-print og reducere vores materialeforbrug, er vi kommet langt på kort tid. Vi skal se på, hvordan vi nedbringer CO2 på tværs af hele værdikæden, og det gælder også materialevalg og -brug. Der er et bæredygtigt potentiale i additive manufacturing, men uden bæredygtige materialer får vi ikke udnyttet det potentiale, siger Frank Rosengreen Lorenzen.

Med 3D-print bruger man kun det nødvendige materiale, og der er derfor også mindre spild. Og samtidig kan produkterne designes, så de er meget lettere, hvilket også sparer materiale.

- Vi er ikke langt med en helt grøn cement eller en klimaneutral stål, og derfor er vi nødt til at spare på materialerne, siger Frank Rosengreen Lorenzen.

I alt byder programmet på seks breakout sessions, som – ud over AM Sustainable Materials – også vil adressere AM-teknologiens udvikling i sundhedsindustrien, hvordan 3D-print udfordrer forskellige produktionsindustrier, kønsdiversitet i industrien, bæredygtigt byggeri samt en session med nogle af Danmarks ledende eksperter på området.

Derudover skal vi også i en paneldebat med blandt andre tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard høre, hvordan vi kan udnytte ny teknologi til at gøre Danmark til det grønneste produktionsland i verden.

Konferencen er for alle, der interesserer sig for AM-teknologiens udvikling og indflydelse, og som ønsker at blive klogere, inspireret og netværke.

Se det fulde program her: https://amsummit.dk/#programme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078