23948sdkhjf

Ny bestyrelsesformand vil tage EMS'er til næste niveau

I ETK EMS har de gennem længere tid været på jagt efter en ny CEO, efter Ulrik Enggaard i august sagde stop efter blot to måneder på posten.

Alt imens en afløser endnu ikke er fundet, så er der sket udskiftning i andre dele af Skanderborg-virksomhedens top, da den erfarne bestyrelsesmand Kurt Bering Sørensen er trådt ind som formand for bestyrelsen.

Kurt Bering Sørensen trådte ind som formand i oktober. Han beskriver sin baggrund som "klassisk industriel", hvor han gennem flere år har arbejdet på bestyrelsesniveau i familieejede og fondsejede virksomheder. Han har dog ikke nogen erfaring med EMS-virksomheder, men det bekymrer ham ikke.

- Det er der så mange andre i ETK, der har, siger Kurt Bering Sørensen.

Vil understøtte vækstrejse

Med de mange års bestyrelseserfaring i industrien tror Kurt Bering Sørensen på, at han kan bidrage til yderligere vækst i ETK.

- Jeg kan bidrage med skalering af virksomhed og tage den til det næste niveau.

Han understreger dog, at han ikke har nogen ambition om at lave alt for meget om, for det går som bekendt godt i EMS-virksomheden, der udover hovedsædet i Skanderborg også har faciliteter i Sønderborg, Næstved og i Thailand.

- Jeg vil gerne være med til at sikre, at vi viderefører de stærke værdier og gode resultater, men jeg kan se tingene i et nyt perspektiv, så jeg kan forhåbentligt understøtte den vækstrejse, som det ligger i kortene, at ETK bevæger sig ud på, siger bestyrelsesformand Kurt Bering Sørensen.

Udover Kurt Bering Sørensen fik ETK EMS i samme ombæring også Mille Lindskrog Knudsen med i bestyrelsen, der nu består af seks personer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Forsyningsproblemer får Apple til at tabe omsætning
PR electronics fremtidssikrer produktionen med ny SMD-linje
Kæmpe-datacenter på vej til Nordjylland
Robotvirksomhed gør polsk indtog med stor ordre
Kaotisk 2023-start i elektronikbranchen: Fyringer og konkurser på stribe - og et enkelt lyspunkt
Universal Robots: Ny EU-aftale fremtidssikrer den danske robotindustri
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.094