Foss tager fingeraftryk på kinesisk mælk
Hillerød-virksomheden har sammen med mejerigiganten Arla og newzealandske Fonterra udviklet en screeningsmetode, som kan afsløre, om der er svindlet med mælken for at opnå en økonomisk gevinst.
Modelfoto/Colourbox.
- Hvis kinesiske mejerier havde haft denne metode i 2008, kunne de sandsynligvis have opdaget afvigelserne i mælken, og undgået de problemer, der tidligere har været med fødevaresikkerheden. I og med at den nye screening er sikker, hurtig og billig, er den interessant for alle mejerier i Kina. Når vi har testet den, kan den øvrige mejeriindustri også tage den i brug, så forbrugertilliden kan genskabes – til gavn for hele branchen, fortæller Frede Juulsen, senior vice president i Arla med ansvar for Kina.
Den nye metode er unik, fordi man nærmest på samlebånd kan screene al rå mælk for afvigelser. En afvigelse kunne indikere en lang række kendte stoffer, som kan tilføres mælken for at svindle med proteinindholdet. Også hidtil ukendte stoffer eller tilført vand vil give udslag i analysen.
- Hvis der er noget unormalt ved mælken, så kan den testes yderligere gennem 18 eksisterende analyser, som hver kan afsløre et specifikt stof. Disse analyser er dog mere ressourcekrævende. Så fordelen ved den nye metode er, at du nu ikke behøver at analysere mælken, før den indledende screening indikerer en afvigelse, forklarer Niels Juul Mortensen, der er teknologichef for Arlas aktiviteter i Kina.
I dag analyseres al rå mælk, som indvejes på Mengnius mejerier, for melamin. Når den nye screeningsmetode tages i brug, vil kun mælk der afviger fra normal mælk blive undersøgt for melamin og andre stoffer. I første omgang vil screeningen formentlig foregå på mejeriet før indvejningen, men målet er på sigt, at det skal ske allerede ved tankbilen på gården eller ved mellemhandleren.
Et særligt fingeraftryk
Den nye metode er udviklet af den danske virksomhed Foss i samarbejde med Arla og newzealandske Fonterra, der ligesom Arla er engageret i Kina og andre lande, hvor fødevaresikkerheden ikke er på skandinavisk niveau. Arla har i mange år arbejdet sammen med Foss, der udvikler analysemetoder og -udstyr.
Metoden er baseret på, at rå mælk har sit eget særlige ”fingeraftryk”. Dette fingeraftryk kan registreres via infrarødt lys, som sendes igennem mælkeprøven. Herefter sammenlignes prøvens fingeraftryk med fingeraftryk fra normal mælk. En afvigelse indikerer, at mælken har en unaturlig sammensætning. Teknikken består af en software, som kan installeres i eksisterende analyseudstyr.
- Vi er hos Foss stolte over at kunne yde et væsentligt bidrag til forbedring af fødevaresikkerheden i Kina. Vi har allerede leveret mere end 500 avancerede analyseinstrumenter til de kinesiske mejerier, og når den nye metode er gennemprøvet af Mengniu, vil disse instrumenter hurtigt kunne opgraderes. Dermed etableres et tætvævet screeningssystem, der forhåbentligt kan øge den kinesiske forbrugers tillid til lokale mælkeprodukter, siger Torben Ladegaard, administrerende direktør i Foss.
Fingeraftrykket kan afvige afhængigt af blandt andet ko-race, foder og sæson. Gennem 10.000 mælkeprøver taget i Danmark, New Zealand og i Indre Mongoliet i Kina har man defineret, hvordan et gennemsnitligt fingeraftryk ser ud. Videncentret i Beijing går nu i gang med at undersøge, om rå mælk fra andre dele af Kina end Indre Mongoliet har væsentligt anderledes fingeraftryk.
- Indledende undersøgelser forventes at vise, at kinesisk mælk ligger inden for det gennemsnitlige fingeraftryk, som vi har defineret ud fra de 10.000 prøver. Men vi er nødt til at være helt sikre, før vi tester metoden på Mengnius mejerier, fortæller Niels Juul Mortensen.
Fonterra undersøger ligeledes mælkens fingeraftryk og tester metoden i praksis. Resultaterne indgår i det overordnede projektsamarbejde mellem Arla, Fonterra og Foss, og når testfasen er afsluttet, vil metoden blive udbudt til den øvrige mejeriindustri.
